1:1 Session

Som oplevelsesorienteret psykoterapeut og spirituel mentor hjælper jeg mine kunder med at finde ind til og leve på den måde, der er sand for dem. Men vejen dertil er altid vidt forskellig.

Så 1:1 session kan handle om alle mulige forskellige ting, du gerne vil have afklaret eller have hjælp til på vejen – enten når du mærker, at livet helt generelt bliver svært, eller når du ikke længere kan finde retning og mening med tingene.

Vi er alle forskellige, så det er også altid forskellige ting, der skaber problemer eller udfordringer for os.

Voksen
Som voksen kan det være, at du tumler med livets genvordigheder og gerne vil have healet mønstre, der forstyrrer din lykke i dag. Du har måske allerede karriere og familie, så det kan være svært for dig at se, hvor du skal sætte ind og korrigere. Måske er du ramt af stress, føler dig depressiv (måske ovenikøbet med en diagnose), eller du har bare svært ved at tackle livet generelt og kan ikke længere finde mening eller retning.

Ung
Som ung er du måske netop trådt ud i voksenlivet og synes, at det er svært at håndtere, så hvis det ikke lever op til dine forventninger, er dette også en session for dig. Sammen finder vi ind til dine drømme og får kigget på, hvad der skal justeres.

Spirituel vækkelse
Det kan også være, at du er en af dem, der ikke helt kan sætte fingeren på, hvad der er galt. Du kan bare mærke, at noget prikker til dig og vil have dig til at kigge i en anden retning i dit liv. Noget skal ske, men du ved ikke helt hvad. Det kunne være din spirituelle vækkelse, og sammen kigger vi på, hvad det handler om, og hvordan du kommer videre.

Sessionen/sessionerne
Det hele foregår ved en eller flere samtaler i mit lokale på Tømmerupvej eller på Skype. Vi kigger sammen på dit liv, rydder lidt op, og så sørger vi for at finde værktøjer, der kan få dig videre.

Varighed
En session varer 1,5 time og varer sessionen længere afregnes pr. efterfølgende halve time.

Pris – klik her