Euforisk glæde
Kan du huske, hvornår du sidst har været så spændt på noget, at du ikke har kunnet sove?
Det har jeg prøvet i denne uge, og nu hvor spændingen er udløst, er jeg helt flad – som i, jeg kunne sove stående!

Og når jeg reflekterer tilbage i mit liv, så kan jeg faktisk ikke helt huske, hvornår jeg har været så spændt af glæde sidst. Det må have været omkring min bryllupsdag – for 20 år siden? Eller måske da jeg skulle hjem fra hospitalet med min nyfødte søn – for 18 år siden? Eller måske da vi flyttede til vores gård – for 17 år siden? Eller måske da jeg fik job på Ekstra Bladet – for 15 år siden?

Hvis jeg fortsætter nedtællingen, så kan jeg sikkert komme frem til, at det måske alligevel ikke er helt så længe siden, som jeg går og tror. For faktisk havde jeg den i tiden op til min 50 års fødselsdag – og det er jo kun 2 år siden. Men trods det, kan jeg mærke, at det ikke er en erindring, der ligger lige i overfladen og råber på mig. Jeg skal grave lidt efter den.

Denne gang handler det selvfølgelig om mit nye lokale, hvor jeg nu kan lave både terapi/mentoring og have større grupper. Det er simpelthen så dejligt. Og efter at have gået i 1½ måned og holdt energien på, at jeg ville have lokalet, og til nu hvor jeg er ved at være på plads i det, så kan jeg tydeligt mærke, hvordan luften er gået af ballonen. Og det var det, der fik mig til at reflektere over, hvornår jeg egentlig sidst har haft den spænding over for noget i mit liv.

Der er altid en “normal”
Undersøgelser viser, at når vi manifesterer større drømme og lever en tid i eufori, så kommer vi altid efter noget tid tilbage til et eller andet leje, hvor vi finder balancen igen. For vi er faktisk lidt ude af balance, når vi går rundt i eufori. Og det kan jeg også huske i forbindelse med min 50 års fødselsdag. Jeg kunne have sovet stående dagen efter! Igen havde jeg gået i noget tid og lagt an til den – oplevelsen.

Det betyder ikke, at vi ikke kan være lykkelige i længere tid. Det betyder, at vi ikke kan være euforiske i lang tid. Det er lidt ligesom den første forelskelse. Efter noget tid lægger den sig og bliver til “noget andet”. Det hele er jo subjektivt – både i forhold til den enkelte og i forhold til drømmen. Inde i mig er der i hvert tilfælde forskel på, om jeg manifesterer et godt lokale arbejdsmæssigt, eller om jeg vinder 50 mio i Lotto. Ikke at jeg har prøvet det sidste, vel at mærke. Men jeg kan godt mærke fornemmelsen af, at selv en Lotto-gevinst vil dampe af over tid.

Jagten på lykke
Så når vi jagter drømmen om lykke, kan det være meget værdifuldt at tappe ind i, hvad det i virkeligheden er for en følelse, vi jagter. For jeg tror ærligt talt, at vi nogle gange forveksler de to følelser og kommer til at jagte eufori, og ikke den der stabile, vedvarende følelse af lykke.

Jeg ved det fra mig selv, og jeg ved det fra mit arbejde. Når man har mistet fornemmelsen af lykke og skal genfinde den, så er det første vi tapper ind i, dengang vi mødte ham eller hende, der simpelthen bare slog benene væk under os. Eller dengang vi var på den der fantastiske ferie, hvor alt bare være så fantastisk, at det var helt uvirkeligt. Eller dengang vi var unge og bare drønede fra den ene festival til den anden hele sommeren uden forpligtelser. Eller dengang….. (fyld selv på).

Jeg ved godt, det kan blive lidt fortærsket, men det handler om, at vi finder værdi og glæde i de små ting i hverdagen. Tænk bare på alle de astronauter, der har været på månen eller ude i universet og kommer hjem og bliver deprimerede og går ned med flaget, fordi de simpelthen ikke har haft fat i de små oplevelser og glæder i livet. For hvad kan dog være større, end at stå på månen og kigge ned på vores lille planet?

Jeg prøver i hvert tilfælde at minde mig selv om at nyde mit lokale og de glæder, det allerede er ved at bringe med sig, så jeg husker, at jeg skal leve i nuet og ikke kun jagte store drømme – også selvom det kan være “the-go-getting”, der er sjovest.

Hvad jagter du?