Manifestation eller skabelse
Jeg har slået mit første event op i mine nye lokaler…. eller, det er slet ikke første gang, jeg holder event her. Alle mine Hverdagsfester sidste år blev holdt her. Nu er lokalet bare mit hele tiden. Så hvis du deltog i en af mine Hverdagsfester, så ved du, hvor jeg nu holder til hver dag.

Mit event denne gang hedder Manifestation. Og jeg har valgt emnet, fordi det i min bog dækker over alt det, vi går rundt og foretager os i hverdagen. Vi manifesterer hele tiden – eller skaber, om du vil. Det dækker også over det, jeg til daglig arbejder med i min praksis, uanset om vi taler om psyken eller det spirituelle. Folk kommer til mig for at få hjælp til at manifestere en ny måde at være i verden på. Det kan godt være, at det er healing af gamle temaer, eller læring af nye værktøjer, men samlet set bliver det at manifestere en ny måde at være i verden på og dermed at manifestere eller skabe et nyt liv!

Væren eller gøren
Så i min bog handler manifestation i høj grad om både at være og at gøre. Mange dømmer gøren ude, når de begynder at arbejde med deres spiritualitet. På en eller anden måde kan det ende med, at man tror, at det hele handler om at sætte sig tilbage i sofaen og tænke de rigtige tanker på den rigtige måde, og så vupti! dukker alt det op, man går og drømmer om. Men sådan er verden jo ikke skruet sammen. Verden er netop skruet sådan sammen, at vi skaber med både vores tanker, følelser og handlinger. Vi tænker en tanke, der skaber en følelse, der får os til at handle. Eller vi føler en følelse, der skaber en tanke, der får os til at handle.

I virkeligheden kunne vi begynde med at definere “gøren”. For i min optik er gøren rigtig mange ting. Gøren er også at sætte sig og meditere. Eller gå en tur i skoven og tænke store tanker. Eller sætte sig og rumme sin ked-af-det-hed. Eller…. fyld selv på. Gøren involverer altid kroppen, og dermed kan vi ikke dømme gøren ude på nogen som helst måde, idet kroppen altid er involveret i vores liv. At forsøge at dømme gøren ude, er at komplicere noget i livet, som er meget, meget enkelt, nemlig at vi altid skaber med vores tanker, følelser og handlinger.

Hvad er det jeg gør, så jeg ikke får det, jeg gerne vil have?
Eller hvad er det, jeg gør, så jeg får det, jeg ikke vil have?

Da jeg startede på mit psykoterapeut-studie, sagde min lærer til os:
Det, vi gør som psykoterapeuter, er dybest set blot at udfolde, hvad det er, vi går rundt og gør, så vi ikke får det, vi gerne vil have. For når vi ved det, kan vi ændre på tingene.

Det spørgsmål kommer altid frem i en eller anden afskygning, når jeg arbejder både med mig selv og med andre. Men det er både tanker, følelser og handlinger, vi udfolder. For det hele hænger sammen. Det er vel derfor, vi både er udstyret med subtile nervebaner, der får os til at føle, og det super skønne instrument vi kalder vores hjerne, der får os til at tænke og reflektere, og så vores dejlige krop, der indeholder det hele og får os til at bevæge os rundt i verden.

At være i gøren, eller at gøre i væren – det er sådan, vi manifesterer eller skaber.

Vi har også et ego
Og så er der vores ego. Det kære, kære ego. Det har jeg bokset med længe. Og efter at have set The Shift med Wayne Dyer har jeg langt om længe fundet ro på den front. Wayne Dyer definerer ego som: Edging God Out.

Inden for Soul Realignment taler vi om positive og negative sjæle. Ikke bedømt som god eller dårlig, men ud fra om man henter sin livsenergi direkte fra Kilden/Universet/Gud/Reiki, eller om man henter sin energi hos andre mennesker/i materielle ting. Og derfor giver Wayne Dyer’s beskrivelse god mening for mig. Egoet er ydrestyret og handler ud fra det store “man” ude i verden, der tager hensyn til alle andre først. Hvor sjælen er indrestyret og handler ud fra hensynet til sig selv og det, man reelt gerne vil udtrykke i verden.

Og allerede her er der nogen, der vil sige, at den indrestyret kategori er egocentrisk. Men hvis vi nu mærker grundigt efter alle sammen, så tror jeg på, at vi alle bare gerne vil opnå kærlighed og accept som dem, vi er. Er det egocentrisk?
Eller giver det ikke meget god mening, at vi skal tage iltmasken på selv, før vi hjælper andre?

Mærk selv efter, hvad der giver mening for dig.
Jeg har i hvert tilfælde tænkt mig at fortsætte med at lytte til min sjæl og forsøge at manifestere derfra så meget som muligt både ved at være og gøre.

Hvis du vil med på min workshop, så finder du info her:
Manifestation