Erkendelser
Jeg har i denne uge landet nogle dybe erkendelser i forlængelse af mit arbejde med allergi og klaustrofobi. Som du måske læste på min blog i sidste uge, var jeg til lydhealing i fredags og til cacao-ceremoni i søndags. Alt sammen kredsede om det samme tema – allergi og klaustrofobi.

Mandag fik jeg åbnet op for posen og lukket en hjælper ind (dejlige Mathilda Yokelin), og tirsdag landede vi sammen de sidste brikker. Det var virkelig mind blowing. Som du måske ved, er jeg altid i gang med større eller mindre processer af ting og sager, jeg sætter fokus på i mit liv. Og denne her trak så nærmest alle de “småting” med sig, som jeg har gået og hygget mig med de sidste måneder.

Sårbarhed
Kodeordet er sårbarhed og overgivelse. Det lyder måske ikke vildt i dine ører, men for mig indeholdt de to små ord store ting: Hengivenhed, modtage hjælp, samarbejde, samhørighed, skaberkraft, samskabelse, forbundethed, ligeværd og værdighed.

Det hele blev holdt ude med (eller spærret inde af): Projektioner og kontrol, der til sidst resulterede i en fysisk manifestation af astma, klaustrofobi og manglede flow.

Projektioner
Jeg har i mit netværk nogle mennesker, der nogen gange ser mig, før jeg ser mig selv. Jeg har haft nogle måneder, hvor det har føltes enormt invaderende, fordi jeg ikke har følt mig klar til at blive set. I virkeligheden er de ikke invaderende. De er spørgende og nysgerrige, og drager egentlig ikke konklusioner på det de ser. Men når de mærker, at min energi ikke er i overensstemmelse med det, jeg gør eller siger, så stiller de spørgsmålstegn ved, hvad der sker – for at lære om det er dem selv, der bliver trigget på et tema, eller om det er mig, der ikke er i samklang med mig selv.

I den her proces kom jeg til at tænke på, at inden vores modstand overhovedet manifesterer sig i fysiske skavanker i kroppen eller i det fysiske rum i form af diverse nedbrud (manglende pengeflow, dårlige relationer etc.), så har det været i vores energifelt et stykke tid. Og jo mere følsomme, de mennesker vi omgiver os med er, jo hurtigere kommer det tilbage til os. Jeg har haft rigtig svært ved at gå ind i det her felt med sårbarhed og overgivelse, men det har været en nødvendighed for at komme videre med alt det, jeg drømmer om at skabe. Så når jeg ikke har villet lytte til de mennesker, der har forsøgt at “råbe” mig op, har jeg altså til sidst manifesteret det i kroppen som astma og klaustrofobi!

Tilladelse til at blive set
I virkeligheden handler det om, at jeg skal turde tillade mig selv at blive set med alt, hvad jeg er. Men jeg har været bange på rigtig mange planer. For hvad sker der med respekten om min person og mig som terapeut/mentor/sparringspartner/mor/hustru/veninde etc., hvis jeg tillader mig at blive set og mødt, som den jeg er? Bliver jeg så reduceret og lille? Bliver jeg ophøjet og sat på en piedestal?

Svaret er jo nej til begge dele – jeg skaber ligeværdighed og forbundethed. Og det er det, jeg længes efter. Jeg vil både være hende, der kan støtte og løfte mig selv og andre. Og så vil jeg være hende, der bliver støttet og løftet af mig selv og andre.

Prøv eventuelt selv at kigge på, hvor du føler dig som mere eller mindre end andre. Hvor er der ikke ligeværdighed i dine relationer eller i dit liv.
Det kunne være i forhold til din kæreste/ægtefælle.
Det kunne være i relation til dine børn.
Det kunne være i forhold til nogle veninder.
Det kunne være på din arbejdsplads.

Kig derefter på, hvad du holder tilbage eller lukker inde, som de ikke må se?
Og hvad sker der, hvis de får øje på det?