Så blev det Familie Fredag, og jeg er i gang med at udtænke noget, der måske kunne inspirere dig. Men i dag havde jeg faktisk mest lyst til at ændre hele det her koncept og bare kalde det noget i stil med Funky Fredag, eller Fræk Fredag, eller noget helt andet, der ikke føles så begrænsende og kvælende. Jeg sagde det til min PR Manager, men hun overbeviste mig om, at det lige nu er en super god ide at holde fast i det et stykke tid endnu. Så det gør jeg.

Og så kom jeg i tanker om, at jeg da kender den her følelse!?! Hmmmm….. hvor er det nu lige, jeg kender den fra…?!? NÅH JA… MIN FAMILIE!!!

Kender du også følelsen af begrænsning og kvælertag i din familie?

Jeg har gennem årene flere gange sagt op som mor. Men ingen – som i INGEEEN – har nogensinde taget mig alvorligt, når jeg gjorde det! Mine børn sagde altid noget i stil med: “Okay mor. Kan du så hjælpe mig med mine lektier senere?” Min mand sagde: “Okay. Så der er ikke noget rigtig alvorligt galt?”

WTF?!?! Kan I ikke høre, hvad jeg siger?!?
Åbenbart ikke… eller også kunne jeg ikke selv!

Når det hele bliver for meget i dit liv, så tag en pause. Lær at trække vejret i stedet for at give op. Lær at holde pauser i stedet for at give op. Naturen er et skønt sted for mig at holde pauser. Så selv da mine børn var små, så forlod jeg lokalet og satte mig udenfor et øjeblik. Det gør jeg stadig. Og jeg er i den heldige situation, at min familie ikke gider sidde udenfor og kigge ud i luften i stilhed. Så de kommer kun rendende, hvis de må sidde og sludre…. og det må de sjældent! Og så er den ged ligesom barberet.

Vi skal ikke være så bange for, at vores små pus går i stykker, hvis vi ikke gider dem hele tiden. Vi må godt ikke gide dem. Hvis vi skal være den bedste udgave af os selv, skal vi også passe godt på os selv. Og i virkeligheden ønsker hverken vores partner eller børn noget som helst andet af os. Og husk det nu – glade forældre, skaber glade børn!

Så tag en pause – du må gerne!