Ugens dilemma

Jeg håber ikke, at det er uklart for nogen af alle jer, der følger mig og læser mine klummer, at selvudvikling er min helt store superpower. Det er her, jeg er dygtig, og det er her, at jeg flytter folk max!

Jeg deltager i et forløb, hvor vi hver dag får nogle opgaver. Og for nogle dage siden var opgaven at identificere sin superpower i det her liv, så man kan bruge den til at skabe en succesrig forretning.
Metoden var at kigge tilbage til barndommen og identificere sin største smerte og kigge på, hvordan man instinktivt reagerede. Og i reaktionen ligger så ens superpower.

Min største smerte har altid været at blive misforstået og dermed ofte dømt ude, hvilket har givet mig følelsen af at være forkert og ikke passe ind i det “gode” selskab.
Min instinktive reaktion har været at trække energien til mig og bruge tid på at analysere, hvorfor folk mon havde den opfattelse af mig, som de nu havde, og hvad det mon var, jeg gjorde forkert, siden jeg blev misforstået.

I virkeligheden viser det sig, at jeg faktisk i en meget tidlig alder begyndte på selvudvikling.

Så lad mig lige definere ordet selvudvikling;
Selvudvikling betyder at vikle sig selv ud af noget, som man har fået viklet sig selv ind i.

Og her er der selvfølgelig tale om mønstre, adfærd, følelser, holdninger etc.
Læg også mærke til, at ansvaret er hjemme hele vejen igennem – vi har selv skabt det, så vi skal selv skabe det om!

Så for mig ligger den lige til højrebenet, at selvudvikling er min helt store superpower. Men nu kommer det svære. Hvorfor har jeg så ikke skabt en kæmpe, succesrig forretning ud af det, når jeg nu er så pokkers god til at hjælpe andre (og mig selv!) med at få viklet sig ud af deres eget spind?

Den har jeg summet lidt på, og jeg må erkende, at svaret her også ligger lige til højrebenet.
I min egocentriske iver efter at være speciel, er det dælme lidt fladt, at ens superpower er selvudvikling… synes jeg… Så jeg har nok ikke rigtig identificeret mig med, at det her faktisk er mit helt store potentiale. I stedet har jeg “rendt rundt” og ledt efter det der helt specielle potentiale, jeg da måtte have et eller andet sted. Det er selvfølgelig lidt ærgerligt, når nu det er så let og ligetil, men ikke desto mindre, er det sådan, det er.

Så hvad er dilemmaet?
Dilemmaet er, at det netop er alt det, jeg har bedt om, det skal være; super sjovt, legende og let. Og så har jeg haft det her ego kørende med, at det ikke var specielt nok til at promovere sig på, endsige kalde en superpower!

Så nu bliver det spændende at se, hvad der sker, når jeg for alvor begynder at identificere mig med min superpower og virkelig giver den gas med at promovere mig på det. Jeg kan allerede mærke, at det bliver super sjovt, legende og let at gå på opdagelse i. Og hvis alt det, jeg tror på, er sandt, så følger resultaterne selvfølgelig med, ikk’? (her skulle så have været en blinke-smiley)

Har du identificeret din superpower?