Jeg har rigtig meget astma for tiden, og jeg har faktisk haft det siden juli måned, hvor det virkelig satte ind for alvor, og jeg har måttet tage min anfaldsmedicin flere gange om ugen inden sengetid for at kunne sove ordentligt. Når det er kommet op så massivt, så ved jeg godt, at det er tid til at sige farvel til det værktøj, som det jo er. Der skal betrædes nyt land, og jeg har ikke brug for min astma mere.

Jeg har allerede healet en del på min astma og jeg ved, at jeg ikke bruger det på samme måde, som jeg gjorde førhen. Så jeg har været på en quest, for jeg har simpelthen ikke kunnet finde roden. Derfor får jeg hjælp. Jeg får stressrelease/healing af Lisbeth Roest og clearings af Caroline Cousins. Uafhængig af hinanden har de fortalt mig, at astmaen simpelthen ikke er klar til at slippe, for jeg har ikke “erfaret” nok på den. Den var ny!

At erfare noget er en proces, der tager tid. Og at erfare noget handler netop om at leve det – ikke bare forstå det på et mentalt plan. Og det nye her er, at jeg står over for at være gået i gang med at heale på noget, som jeg slet ikke har erfaret nok på endnu. Alt det arbejde, jeg har lavet på mig selv indtil nu, har været erfaret nok og været klar til at slippe, da jeg tog fat på det. Men åbenbart ikke denne gang. Så jeg er lidt på spanden her, for en del af mig har virkelig ikke lyst til at leve med astma mere. Jeg synes, at det er træls, at min krop ikke bare kan makke ret, når jeg nu vil have det anderledes.

Jeg har heldigvis fået et kodeord til processen – “med-afhængighed”.
Jeg forstår med-afhængighed som noget med at undskylde andre for, at jeg ikke kan stå frem og være mig, men at jeg er “nødt til” at være der for dém, og simpelthen spille med på deres banehalvdel. Ganske enkelt at man undskylder en misbruger sit misbrug, og på den måde støtter dem i misbruget, og samtidig holder sig selv i skak og ikke tager ansvar for at træde ud af det og passe på sig selv.

Så jeg er dykket ned i undskyldningen og har samtidig søgt forståelse via GenNøglerne. Og det viser sig, at GenNøgle 19 har med-afhængighed som skyggen. Processen er, at vi skal erfare i en proces fra med-afhængighed til uafhængighed til forbundethed. Der er altså 3 trin her, som hver har deres formål for menneskeheden. Det giver mening for mig, når jeg læser op på det. Og jeg kan udmærket mærke og forstå det i mit eget liv, for alle 3 trin er til stede på forskellige niveauer i mit liv. Men jeg mangler erfaring på noget af det.

Nu handler arbejdet så om at få samlet det hele og fundet ud af, hvad processen handler om, og hvad der skal erfares, for det har jeg endnu ikke styr på. Og jeg har heller ikke styr på de undskyldninger, jeg tror, jeg bruger for ikke at træde fuldt ind i forbundethedens univers.

Jeg tænker, at jeg vil skrive videre om det i næste uge, når jeg har erfaret lidt mere om det. I mellemtiden kan du selv dykke ned i, hvad der p.t. er massivt i dit eget liv, som gerne vil forstås eller erfares. Husk, at vi alle er til den her fest, hvor vi skal turde være autentiske og vise, hvem vi er, og hvad vi står for. Så jeg tænker, at der også er ting i dit liv, der gerne vil forandres, så du kan blive den udgave af dig, du skal være, når vi træder endnu længere ind i den nye tid – Vandbærerens tidsalder.