Puha, sikke nogle uger.
Altså, inde i mig blæser forandringens vinde nærmest som storme. Det ses ikke helt tydeligt ude i mit fysiske liv… endnu! Men det føles som store forandringer og store beslutninger inde i mig, så mon ikke, at det også kommer til at sætte sit præg på mit ydre liv snart (her kunne godt have været en blinke-smiley).

Jeg bliver nødt til at indrømme, at alt det her alvor og hjertesnak keder mig lidt!
Ikke fordi jeg ikke er kærlig, eller ikke ønsker at være kærlig, men mest fordi det ikke føles sådan helt sjovt. Det føles meget alvorligt inde i mig. Det er såmænd rart nok i små doser. Men det kommer altså hurtigt til at kede mig, når det står alene og bliver for alvorligt.

Og hvad så? Spørger du måske.
Jamen, så har jeg jo måttet hente noget frem i mig, der kan kombineres med hjertesnak, og som ikke keder mig. Så det er jeg ved. Men jeg er dælme bange for hende… hende, der er sjov… hende, der provokerer… hende, der er abundant…

Det fede er, at hun altid kommer fra et kærligt sted… det ufede er, at fordi hun kan være provokerende og fylde meget i energien, så bliver hun ofte misforstået og tillagt alle mulige hensigter, som ikke er til stede i hende.

I dag ved jeg jo godt, at det ikke handler om hende (mig!), men om at folk ikke kan være med deres eget shit (pardon my French!). For når vi peger ud, er det jo bare projektioner af noget, vi ikke kan håndtere i os selv. Det er selvfølgelig altid i orden, at der er noget eller nogen, man ikke kan lide, men i min optik er det aldrig i orden at tillægge andre hensigter og konklusioner uden at spørge først, for så bliver det projektioner.

Og hvorfor er jeg så bange for hende?
Tjaaa… kan du huske, at jeg har talt om det her traume med at stå frem og vise, hvor abundant jeg er og lever? Og at traumet handler om, at jeg i tidligere liv har fået taget alt fra mig eller er blevet slået ihjel, når jeg har kæftet op eller været for abundant? Eller måske har jeg slet ikke fortalt om det endnu? Nå, men uanset, så er det et traume, som jeg har healet meget på de sidste måneder i forbindelse med min astma. Og hvis jeg sætter min ballademager i spil, vil det være lig med at provokere, kæfte op og blive set… så det er jeg bange for, viser det sig.

Og det er selvfølgelig også derfor, at jeg bliver spejlet med misforståelser, jalousi, påduttelser af intentioner etc. Det er min egen frygt, der trækker det i land, så at sige. Så derfor har jeg faktisk haft gemt hende lidt af vejen i lang tid, for hun er jo en frygtelig bandit… (ironi kan forekomme).

Der er rent bord
Nå, men nu hvor jeg sidder med en følelse af, at der er gjort rent bord inde i mig, så skal jeg jo videre. Og det er her, min indre ballademager har kaldt på mig. Er det nu? Er det nu? Er det nu?

JA! Det er nu. Punktum.
Og hvad mener jeg så med rent bord?

Jow… at nu har jeg forløst en masse karma og en masse traumer, som jeg havde taget med mig som de store spillere i mit liv. Lidt ligesom at rydde fuldstændig op i sit hjem, rum for rum, skab for skab, skuffe for skuffe, og til slut sidde med en fornemmelse af, at nu kan jeg trække en streg i sandet og kigge mere frem end tilbage og begynde at fylde op med nyt.

Er jeg så færdig med at have problemer?
Nej, for pokker! Det kommer jo aldrig til at ske. Livet er jo fuld af finurligheder og små og store udfordringer, der skal løses på vores vej. Men der er ro. Jeg ved, hvad jeg skal gøre, når jeg står over for udfordringerne. Jeg ved, hvor jeg skal kigge hen, hvis jeg ikke får de resultater, jeg vil have. Det hele foregår inde i mig. Og svarene er altid inde i mig. Og nu ved jeg, hvor de er, og hvordan jeg skal finde dem. Jeg er blevet voksen! (…eller noget…)

Og hvad så nu? Er der noget nyt?
Det ved jeg ikke.
Det eneste, jeg ved, er, at jeg har gjort mine tekster på min hjemmeside lidt tydeligere omkring, at man nok skal forvente, at jeg kan være en lidt strid børste, når jeg leder efter folks indre sandhed. Og så har jeg offentliggjort, at jeg ikke gider at lege sandhedssiger, når jeg lægger horoskoper. Og det er jo også at tydeliggøre, hvem man kommer i hænderne på, når man kommer hos mig.

Jeg vil altid have dialogen. Jeg er træt af, at vi render rundt og konkluderer alt muligt fis i stedet for at være nysgerrige og blive klogere på os selv og hinanden i processen.
Og så er jeg træt af, at vi tror, at vi kan fixe andre eller har sandheden om andre. Det har vi jo for pokker aldrig. Vi kan se muligheder for andre, men den frie vilje og indre sandhed ejer vi selv.
Og så vil jeg lære fra mig. Så det har jeg også skrevet, at jeg gør, hvis man kommer i terapi hos mig. For det gør jeg!

Så lige nu ved jeg ikke helt, hvad der kommer til at ske. Men det må åbenbare sig, tænker jeg. Jeg vil jo aldrig holde op med at tage mig selv og min spirituelle praksis alvorligt, men jeg vil nok begynde at stille flere spørgsmål og være lidt mere provokerende, når jeg opdager, at jeg selv eller andre afleverer poweren til noget eller nogen i stedet for at beholde den selv.

Nu må vi se.
Hele min terapeutiske OG spirituelle praksis er i hvert tilfælde til tælling. For nu har jeg fået øje på, at noget af det blot har været afledningsmanøvrer for fortsat at holde mig under radaren. Og den går ikke, søster Fis!

Betyder det så, at jeg ikke vil arbejde med “almindelig” terapi, astrologi, gennøgler, tarotkort, englekort, røgelse etc? Nej da. Jeg skal blot have styr på, hvorfor og hvordan jeg bruger redskaberne. For hvis jeg afleverer min power eller gemmer mig, så skal det ændres.

Stay tuned – noget nyt spirer!