Jeg har ”pludselig” fået en masse tid og ro til rådighed til mig selv, og jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge den til. Jeg har før været det her sted, men forskellen denne gang er, at rastløsheden ikke banker på. Det er snarere en form for væren i det, der nu er.

Der er også en dyb afspænding i min krop – som et dybt suk efterfulgt af ”aaahhhh…”

Jeg ved godt, hvad der har affødt det dybe suk og roen af væren – min ”søgen” holder pause.
Kender du den der fornemmelse af, at man går og leder efter det rigtige job, den rigtige uddannelse, det rigtige sted at bo, den rigtige partner, det rigtige…. (fyld selv på).

Sådan har jeg haft det i rigtig mange år, viser det sig. Og jeg er selvfølgelig blevet ekstra opmærksom på det nu, hvor det ikke længere er til stede.

Det, der har fyldt allermest hos mig de seneste mange år, har været at finde mig til rette i et job, som jeg kunne se mig selv i i rigtig mange år fremover. Og holy moly, hvor har jeg brugt meget tid og energi på at finde lige præcis dén plads i livet. Den søgen har ført mig både ud i karriereskift – fra direktionssekretær til psykoterapeut – og fra ansat til entreprenør til ansat igen. Og undervejs har jeg selvfølgelig uddannet mig for at kunne skifte karriere.

Og nu er jeg der. Jeg har fundet mig et job, hvor jeg sagtens kan se mig selv i mange år fremover. Så alt er landet stille og roligt, og min søgen holder nu pause.

Nu tænker du måske, at der da er masser at søge her i livet, og til det kan jeg kun give dig ret
Men lige nu er der ro. Ro til at være mig. Ro til refleksion. Ro til at genoptage nogle af de ting, der før har fyldt mig med glæde – bl.a. at blogge. Ro til at mærke og nyde alt det, som min søgen har fået mig til at skabe undervejs.
Ja, ro til at være mig!

Vores bidrag
Måske handler det ikke så meget om at have fundet det rette job. Måske handler det mere om at have fundet en plads og en måde, hvorpå jeg kan bidrage og være med til at skabe forandring i verden. For det er faktisk det, der fylder mig med den største glæde – at jeg hver dag går på arbejde og ved, at jeg gør en forskel, der betyder noget for både børn og voksne, der hvor jeg er.

På mange måder er det også den ro, jeg prøver at bidrage med. Set i bakspejlet kan jeg udmærket få øje på, hvorfor den ro aldrig har været til stede i mit liv. Travlhed har fyldt billedet. Jeg forstår godt hvorfor. Men måske kunne det være nyttigt for os alle at finde lidt mere af sådan en ro i hverdagen i stedet for at fylde den med så mange gøremål i vores stræben og søgen efter alt muligt.

Måske kunne tingene komme lidt lettere til os, hvis vi tappede mere ind i ro.
Måske ville alt blive nemmere, hvis vi brugte roen til at finde ind til vores kerne og derfra skabe vores liv.

Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at det gør en kæmpe forskel inde i mig og ude i mit liv, at jeg har fundet denne her ro. Og jeg kan også mærke på mine omgivelser, at det gør en forskel. Så jeg fortsætter bare med at læne mig ind i den og nyde den i vished om, at alt er godt.