Det var en stor fejl, den dag jeg blev alvorlig. Holy moly… det skulle jeg aldrig have gjort!

Kender du det?
At man sidder og kigger lidt bagud i sit liv og tænker: “What the heck??? Hvad skete der lige der???”
Der er jo lektioner i alt, hvad der ikke virker. Så heldigvis behøver vi ikke hive de store ærgelser på banen, når vi opdager, at vi har betrådt stier i livet, vi på ingen måde havde behøvet eller lyst til at  betræde. Men så alligevel… Behøvede det vare ÅR?!? Ja, det gjorde det åbenbart.

Nå, men det gør jeg så ikke igen. Er alvorlig, altså.
Hold da magle en kedelig omgang, når vi begynder på det… i hvert tilfælde i min optik. Og er det i virkeligheden det, vi går og drømmer om? At være alvorlige? Jeg gør ikke. Så er det sagt. Overhovedet ikke!!!

Men da jeg begyndte at drømme om at blive taget alvorligt, var jeg nødt til først at blive lidt alvorlig. Det erkender jeg. Jeg var i hvert tilfælde nødt til på en eller anden måde at lære at tage mig selv alvorligt først. Og min vej var så at starte med at mærke ind i det der alvor og blive alvorlig. Der er eddermame kedeligt der inde, skal jeg hilse og sige. Har du prøvet det? Hold nu op! Det er ikke der, de store fester udspringer fra. Og så alligevel…

Åh, det er en svær en. Kan man tage fest alvorligt? Er sjov og ballade alvorligt? Ja, man kan godt tage en fest alvorligt. Og ja, hvis du er en person med hang til sjov og ballade, så skal du tage det alvorligt. Men du behøver ikke være alvorlig. Og det var det, jeg troede. Hvis jeg skulle tages alvorligt med mine kompetencer og talenter udi at hjælpe andre med at finde deres sandhed, så var det nødt til at være alvorligt. Men det passer ikke. Overhovedet ikke!!!

Nogle af de tidspunkter, hvor folk føler sig allerbedst tilpas i mit selskab, er faktisk, når jeg tager dem alvorligt, men ikke er alvorlig. Det er min lette energi og positive adgang til livet, der skaber healingen – og dermed balancen. Og det er det, folk vil have – de vil tages alvorligt, men de gider faktisk sjældent være alvorlige. Så nu vil jeg tage mig selv meget alvorlig og stoppe med at være alvorlig!

Har du det også sådan?

Du skønne menneske
Jeg bliver mere og mere fortryllet af alt det her spirituelle og alle de muligheder, vi har her på Jorden som mennesker.
Jeg er også fascineret af, hvor gode vi er og har været til simpelthen at fucke det hele så meget op, at stort set alle i et eller andet omfang er frygtstyret i størstedelen af deres liv. Holy moly!

Jo mere jeg graver og studerer, jo klarere står det hele for mig, og jo mere vender jeg tilbage til mit eget udgangspunkt i forhold til min livsanskuelse: Rejsen skal simpelthen være sjov! Punktum!

Jeg har flere gange læst denne her tekst på Facebook:
“Livet er ikke en rejse mod graven, hvor man skal nå sikkert frem i en pæn og velbevaret krop.
Man skal derimod komme fræsende sidelæns ind, fuldstændig brugt op, total slidt ned, mens man råber højt:
Wauw, sikken en tur!”

Jeg må sige, at jeg er enig. Det handler eddermame om at komme fræsende ind fra højre med tøjet i laser, røde kinder, strålende øjne og en latter der kan høres hensides. Fuck, en tur! Let’s do it again!
Kan du se det for dig?

Livet skal opleves
Jeg tror ikke på, at vi har en særlig mission, når vi er her på Jorden. For det giver ikke mening for mig, at vi i så fald ikke skulle kunne huske den, men i stedet skal bruge livet på at lede efter den. Det ville være ukærligt, og det er ikke sådan, jeg opfatter Universet eller Gud, om du vil.

Så jeg tror på, at vi er her for at opleve det at være menneske. Vi er her for at skabe lige præcis den virkelighed og de oplevelser, vi har lyst til. Hverken mere eller mindre. Og i øjeblikket studerer jeg karma, og hvordan vi skridt for skridt kan ændre vores livsoplevelse til at blive sjovere ved at have fokus på energierne bag vores valg. Det er super spændende, synes jeg. Vi kan selvfølgelig også ændre energierne til at få det værre, hvis det er det, vi ønsker, men det ønsker jeg ikke!

Og energiarbejdet kender jeg super godt. For det hænger sammen med det arbejde, jeg laver til daglig. Så det er kendt stof, men der er nye ord på, og der lander nogle super sjove erkendelser under øvelserne, som jeg ikke lige havde set komme, selvom jeg faktisk troede, at jeg var godt forankret i energi-arbejde. Som en veninde skrev til mig, da jeg himmelfalden fortalte hende om det: “Ja, man kan nemt overse noget i sin arrogance…” He-he… den lod jeg så stå!

Sjov og alvor
De fleste komikere er meget alvorlige omkring deres  komik. Og jeg må sige, at jeg sidder med samme følelse her. På den ene side bobler jeg af energi og glæde over at opdage alt det, jeg i virkeligheden har til rådighed inde i mig selv. På den anden side kan jeg godt mærke, at jeg skal tage det dybt alvorligt, hvis jeg skal lykkes med det. Og det er vel opsummeret det, vi kan sige, det hele handler om:

Hvis du tager dig selv alvorligt og foretager valg, der er i overensstemmelse med det, du ønsker at opleve, så får du en fest.

Længere er den vel ikke!

Rigtig godt nytår!
Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år.
Jeg har haft en dejlig jul og et skønt nytår. Men det er ligesom om, jeg alligevel ikke helt har fået afsluttet 2015 og dermed er kommet “rent” ind i 2016. Der er noget, der hænger, kan jeg mærke. De senere år har jeg lavet et lille ritual med at skrive ned, hvad jeg skal sige farvel til i det gamle år, hvad jeg skal have med ind i det nye år, og hvad mine nye intentioner skal være for det nye år. Men det har jeg endnu ikke fået gjort, så måske er det den status, jeg mangler at få klaret.

Gammelt
Julen og nytåret har været en lang række af aktiviteter og sammenkomster, fordi vi oveni har 3 fødselsdage, vi er en aktiv del af. Så måske er det også noget med at have levet på nogle gamle præmisser, hvor jeg ikke har fået mediteret og taget mine alene-stunder, der driller lidt. For mit liv har jo forandret sig markant det sidste år, og præcis som når man flytter ind et nyt sted, skal man lige leve alle årstiderne igennem, inden man helt har fået slået rødder i det nye. Og det er sådan, jeg føler det.

Sidste år ved denne her tid, bekymrede jeg mig meget om, hvorvidt jeg kunne nå at få min forretning op og køre, inden min løn slap op fra mit tidligere arbejde. Men den bekymring har jeg ikke i år. I år tumler jeg med, hvordan jeg kan udvide min forretning og få aktivt gang i nogle grupper, så jeg kan gøre en forskel for flere af gangen. Men det er ikke presserende, blot et naturligt skridt på min vej. Så det nye er, at jeg ikke er presset på alle mulige fronter – tværtimod. Og det er lidt underligt, når jeg i mere end 15 år har følt mig presset.

Nyt
Til gengæld er jeg begyndt at studere karma og sjælsarbejde dybere. Jeg er begyndt at studere hos en amerikansk kvinde, Andrrea Hess, der har specialiseret sig i at læse vores “Akashic Records”, som er vores energetiske sjælsarkiv. Det er super spændende, og hendes tilgang til tingene går så fint i tråd med min egen. Jeg har hele tiden været optaget af, at vi er sjæle inkarneret i en menneske-krop med følelser og forstand. Og det irriterer mig, når jeg hører folk sige, at vi bare skal læne os tilbage og hæve vores vibration, så skal det hele nok løse sig. Ja, vi skal hæve vores vibration, men da vi er inkarneret i en verden af materie, skal der altså også gøres noget for netop at kunne manifestere materie. Det er tre-enigheden, krop-sind-ånd, jeg er optaget af. Og det hele skal i spil, hvis vi skal balancere i denne her verden – i min optik!

Så jeg er begyndt at nørde med noget, der interesserer mig dybt – hvorfor er vi her, hvad skal vi, og hvordan gør vi så det. Og der kan jeg mærke, at Andrrea Hess’ måde at være i verden på og hendes indsigter resonerer i mig.

Struktur og orden
Hun arbejder også meget med struktur og orden. Netop for at vi skal være præcise og tydelige, når vi skal lave læsninger fra arkivet. Og det er også noget, der tiltaler mig meget. Jeg elsker at have noget at holde mig til. Det giver mig ro til at arbejde. Og det er den struktur, jeg ikke har haft på plads hen over nytåret i år. Jeg er simpelthen gået i gang med noget nyt, inden jeg har afsluttet det gamle. Jeg havde intention med grupper, da det her pludselig dukkede op på min vej. Så det tog en helt ny drejning (tror jeg!). Og det har jeg ikke fået forholdt mig ordentligt til endnu.

Og så lige en sidste ting: Hun mener, vi skaber alting selv!
Var der nogen, der sagde “ansvar”? Jubiiiii….. vand på mors mølle. I love it!

Har du fået sagt farvel til 2015 og goddag til 2016?
Jeg skal have gjort det i weekenden, inden hverdagen for alvor begynder.

Når vi glemmer tiden
Jeg havde helt glemt, at jeg skulle lave blog og nyhedsbrev i dag. Sådan er det, når dagene flyder sammen. Kender du fornemmelsen – at man ikke kan finde ud af dagene eller tiden og bliver lidt forvirret, når man “opdager”, hvilken dag det er, eller hvad klokken reelt er? Jeg nyder faktisk at have den slags perioder i mit liv. For mig handler det nemlig om at slappe af og være til stede i nuet og som regel også noget med at være i flow.

Julen har for mig været både travl og fuld af gøremål og arrangementer, fordi vi altid har overnattende gæster fra udlandet i 6-8 dage – min søster og nevø. I år kom der to ekstra med – drengenes kærester – så der har virkelig været fuldt hus. Og så har min nevø fødselsdag d. 24., min svigermor har fødsesdag d. 25. og min mand har fødselsdag d. 29. Den 24. holder min mor i Roskilde med brunch. Den 25. holdt vi i år med frokost. Og den d. 29. skal vi holde igen. Så der er gang i den.

Nydelsens kunst
Selvom julen dermed altid er tæt pakket for os, så har vi gennem årene øvet os på at finde plads til en masse nydelse også. Og det er vi faktisk blevet ret gode til. Det er ikke kommet af sig selv, det indrømmer jeg. Det kræver bevidst arbejde og indsats, og en god portion planlægning og tålmodighed. Men vi elsker det. I bund og grund elsker vi at holde fester og være sammen med vores familie og venner. Og det er jo det, vi er – vi er sammen med folk vi elsker.

Og så løb jeg tør for ord. For hvad er der mere at sige om emnet?
Det er ligesom at leve en travl hverdag. Hvis vi ikke er bevidste og husker, at det meste i livet kræver bevidsthed eller indsats fra vores side, så får vi som regel heller ikke nydt rejsen.

Det gælder den travle hverdag. Det gælder familien – vi skal hele tiden gøre en indsats for at få tingene til at gå op i en højere enhed. Det gælder parforholdet – vi skal hele tiden være bevidste om at være til stede og kunne indgå sunde kompromisser. Det gælder arbejdslivet – vi skal overholde firmaets regler, udføre vores arbejde og kunne indgå sunde kompromisser, så vi har os selv med hele vejen. Det gælder os selv – måske nok det vigtigste – os selv.

Vi må selv tage styring
Hvis vi ikke hele tiden er bevidste om, hvordan vi er i verden, eller hvordan vi ønsker at være i verden, ender vi med at flyde med og gå glip af alt det smukke. For når vi flyder med uden mål og retning, bliver det hurtigt andre, der tager styring på vores vegne, og så er det ikke sikkert, at julen eller familien eller parforholdet eller jobbet blev lige præcis det, vi gerne ville have haft. Så vi skal også turde sige det højt. Sige, hvor vi gerne vil hen. Sige, hvad vi gerne vil have. Sige, hvilken følelse der er i spil. Sige klart og tydeligt, hvordan vi har det.

Har du nydt julen?
Eller har det været en tid, der skulle overstås?

40-års krise
Der skete rigtig mange ting for mig omkring 40-års alderen.
Jeg var blevet selvstændig for første gang i mit liv. Jeg var totalt stresset. Og så gik jeg i overgangsalder.
Når jeg kigger tilbage, var det ikke den fede kombi eller den fede fest, der var inviteret til. Og jeg lukkede da også øjnene i mange år for det hele og flød med, indtil omstændighederne tvang mig til at gøre op med nogle af tingene undervejs.

Omkring de 45 gik det så op for mig, at jeg kedede mig voldsomt meget i mit liv. Der var ikke rigtig noget at arbejde henimod eller noget, jeg drømte om. Og op til der, syntes jeg heller ikke, at jeg var sådan en, der drømte om noget og satte mig mål. Jeg flød ligesom bare med livet – drømmemanden, drømmebørnene, drømmehuset etc. Det var ikke bevidste drømme, det skete ligesom bare.

Husk at drømme
Den øjenåbner fik mig til at indse, at jeg jo levede min drøm. Jeg havde drømt om manden i mit liv. Jeg havde drømt om børnene. Jeg havde drømt om huset/gården. Nu var jeg nået i mål, levede min drøm, og havde faktisk glemt at sætte mig nye mål/drømme! Ups!

Kan du huske, at jeg i sidste uge skrev om, at vi skal redefinere os selv gennem hele livet?
Det var her, det gik op for mig, at jeg fuldstændig havde glemt at drømme videre og redefinere mig selv. For hvad nu?
Psykoterapeut – blev valget. Jeg ville hjælpe mig selv og andre og have min egen praksis. Undervejs dukkede spirituel mentor og clairvoyant op, for det var ikke nok “bare” at være psykoterapeut.

I 2012 samlede jeg min familie og sagde til dem: “Nu skal vi drømme. Jeg vil høre, hvad I alle sammen drømmer om her i livet, for personligt gider jeg ikke fortsætte ud af den vej, vi er på nu med at knokle og leve hver vores liv! Jeg vil vide, om vi på nogen måde kan finde fælles fodslag i vores drømme og liv!”

Det kunne vi. Det har været en spændende tid lige siden, for vi taler ofte om vores drømme, og hvor vi alle sammen er på vej hen. Børnene har selvfølgelig nogle drømme om deres uddannelser, som de er i fuld gang med. Min mand og jeg har nogle drømme om den gård, vi bor på og hvordan næste halvdel af vores liv skal foregå.

Fælden
Men ved du hvad?
Det var vores fælles drøm. Nu er jeg nået mit mål som spirituel psykoterapeut, og jeg har en praksis, der kører, præcis som den skal. Jeg lever af det og har ikke noget job ved siden af – kun min praksis.

Og så var jeg lige ved at falde i fælden igen! Jeps! Mig, der i sidste uge skrev, at vi skal huske at drømme og redefinere os selv. Ja. Mig!!! Jeg har i noget tid haft en følelse af kedsomhed, og at jeg nu er klar til noget større eller mere. Men jeg har ikke rigtig kunnet finde ind til det der større eller mere. Jeg har simpelthen kigget for kortsigtet. Jeg mangler et nyt større mål at arbejde hen imod – en “ny vision”, som mit tarotkort meldte forleden. Men det er først i dag, jeg forstår kortet.
Jeg fik det også at vide torsdag til min aften med afdødekontakt – jeg tænker for småt. Det er tid til større skridt.

Der er ingen tvivl om, at jeg vil noget helt særligt her på min gård, når den er blevet bygget om. Og det er som om, at jeg i mit hoved havde forestillet mig, at vi ville få tid og råd til den ombygning, mens jeg byggede min forretning op. Men nu er jeg altså i mål med min forretning, så det gik nok lidt stærkere, end jeg havde drømt om.

Kedsomhed er den gode nyhed
Det fede ved det her er, at nu er jeg back on track. For nu ved jeg, hvad kedsomheden handler om, og hvordan jeg kommer videre herfra. Men den var nødvendig – kedsomheden. Den fortæller mig nemlig, at alt er godt. Den fortæller mig, at jeg faktisk ikke behøver bekymre mig. Men her fortæller den mig så også, at det er tid til at drømme og at redefinere mig selv og mit liv.

Så nu vil jeg lige fejre, at jeg er nået mit mål som spirituel psykoterapeut. Jeg ved ikke lige hvordan, men det bliver noget med bevidst at nyde det rigtig meget.

Og så vil jeg i gang med at udarbejde min nye vision. Det ser indtil videre ud til, at der bliver tale om en 4-årig plan. Nu må vi se. I hvert tilfælde elsker jeg drømme-processen og alt det nye, der opstår, når jeg først går i gang.

Keder du dig også indimellem?
Hvad bruger du kedsomheden til?

Memory Lane
Jeg var sammen med min veninde Trine i mandags, som jeg har kendt i 15 år. Og fordi vi har været arbejdskollegaer og også haft firma sammen, så har vi et ret indgående kendskab til hinanden på lidt flere planer end “bare” som veninder. Vi er to forskellige steder i livet p.t. Hun har børn i alderen 9-15 år, og jeg har børn i alderen 17-23 år, så på familieplanet har tingene ændret sig til sådan et “næste kapitel” i mit liv, som hun endnu ikke er nået til.

I mandags tog vi så en tur ned af Memory Lane med vores kollegaskab og alle de mennesker, der var med dengang. Og derefter med vores firma og alle de mennesker, der berørte os der. Og til slut op i vores nuværende liv på godt og ondt. Og her talte vi bl.a. om alt det, der sker, når man får børn.

Vores identitetsskift
På et tidspunkt siger Trine: “Hold kæft, hvor er det rart at have et navn!”
Øøøhh okay?!?
“Ja! Jeg hedder jo ikke andet end Emilies mor eller Tobias’ mor, når jeg bliver kaldt på eller tiltalt! Så det er eddermame rart at mærke, at jeg faktisk også er andet end nogens mor!”

Og det kunne jeg virkelig godt identificere mig med. Min søster bor i Rom, og i mange år tog vi ned til hende på sommerferie. Og det gjorde vi også, da vores søn var 10 uger gammel. Vi er så på stranden en dag, og der kommer nogen af hendes venner, som hun præsenterer os for. Men til forskel fra tidligere med “det er min søster Lorena”, peger hun på min søn og siger: “Det er min nevø. Er han ikke sød?” Og derefter peger hun på mig og siger: “Det er hans mor.” Ikke noget med “det er min søster”, eller “det er Lorena” eller noget som helst. Niks! “Det er hans mor!”

Godt så! Tal lige om at gå fra midtpunkt til nulpunkt! Bum! Sådan! Så blev man nogens mor, og straks mistede man al anden identitet.

Vi skal redefinere os selv
I mit liv og i mit daglige arbejde indgår en hel del med at sætte rammer, forholde sig til nye omstændigheder i livet, og det at huske at redefinere sig selv fra tid til anden. Som kvinde og mor har jeg oplevet, at jeg har skullet redefinere mig selv en hel del gange. Dels det at gå fra netop midtpunkt som kvinde og kæreste/hustru til også at være mor. Derefter som mor efterhånden som barnet/børnene vokser op og kan mere og mere selv. Men også i hverdagen som kollega, vendinde, menneske, husejer, gårdejer, hustru til en selvstændig erhvervsdrivende først uden medarbejdere og senere med medarbejdere. Og sådan kunne jeg blive ved.

Nogle af rollerne hopper vi let og elegant ind i uden problemer, og nogle af rollerne hopper vi let og elegant ind i men får en masse problemer omkring, fordi vi overhovedet ikke tager stilling til, hvordan vi har lyst til at administrere den pågældende rolle.

Det her er gældende både som sig selv, men også som par og familie. For hver gang vi ændrer vores daglige vilkår, skal vi faktisk også lige bruge lidt tid på at redefinere os selv. Der er jo stor forskel på, om vi som familie har boet mange år i en lejet lejlighed, der måske har været billig, og så at flytte i hus hvor vi skal ordne alting selv, og som måske er noget dyrere. Hvis vi ikke lige trækker vejret og aftaler med os selv og/eller familien, hvor vi er på vej hen, så kan vi hurtigt ende i daglig jagt på bare at få livet til at hænge sammen. Det kan så ende ud i, at vi bliver dybt ulykkelige og har svært ved at forstå, hvorfor huset og den nye udvidede plads og de grønne områder ikke gjorde os lykkelige alligevel.

Lev dit liv, mens du drømmer
Eller drøm og lev dit liv, imens du går vejen. Måden jeg kommer omkring at redefinere mig selv på, er gennem mine drømme. Jeg sætter mig simpelthen og mærker ind i, hvordan kunne jeg tænke mig at leve med drømmen eller rollen. Og derfra begynder jeg at gå vejen stille og roligt. Men jeg minder mig selv om, at jeg skal huske at leve det liv, jeg har nu og her, for ellers forsvinder jeg væk og får gjort mig selv endnu mere ulykkelig. En kommende drøm skal føles, men det nuværende liv skal leves. For en gang drømte jeg jo om det her liv, så bare fordi jeg er nået i mål og får mig en ny drøm, skal jeg stadig huske at nyde og leve den gamle drøm, mens jeg går videre mod den nye. Så for mig hænger det at drømme og redefinere sig selv meget sammen.

Redefinerer du dig selv fra tid til anden?

…eller er jeg?
Efter min skideballe fra de højere magter i sidste uge, har jeg forholdt mig helt i ro – som i VIRKELIG RO!!! Mest i forhold til mit firma. Jeg har arbejdet stille og roligt, lavet mine daglige gøremål, men slet ikke tænkt fremtid og nye produkter. Og hold da helt op, det har været fedt.

Det er selvfølgelig også sommer, og selvom vejret ikke har været det skønneste, så er det en tid, hvor jeg virkelig elsker, at jeg selv bestemmer, hvad jeg gider at lave hvornår. De sidste år som kontoransat husker jeg tydeligt, hvor meget jeg længtes efter ikke at være bundet til et kontor i dagtimerne om sommeren. Og selvom jeg selvfølgelig også arbejder indendøre nu, så lægger jeg selv passende pauser ind imellem mine kunder, så jeg kan nå at nyde dagtimerne udendørs.

Dovenskab
Gør det mig så doven?
Næh, det gør mig vel egentlig bare til en livsnyder, ikk’?

Er det ikke interessant, hvor svært det er for os at tillade os selv de goder, der faktisk er allerbedst for vores krop og energi – pauser, frisk luft, nydelse?
Det var nok den største lære, jeg tog med mig fra min spirituelle uddannelse – at man skal nyde sig til rigdom og overflod. Og det er så også den lære, jeg har haft allersværest ved at have tillid til. For man er da nødt til at knokle, er man ikke?

Svaret er faktisk nej.
For når vi knokler, så lukker vi for energien, og det var jo det, skideballen i sidste uge handlede om. Jeg var lige præcis hoppet over tærsklen fra at arbejde nydelsesfuldt med udvikling af mit firma, til decideret at knokle med udvikling af mit firma.
Det er en meget hårfin grænse, som jeg nu forsøger at lære at kende, så jeg kan få styr på, hvornår jeg virkelig nyder det, jeg laver, og hvornår jeg “kommer til” at knokle.

Øvelse gør mester
I løbet af de sidste år som spirituel psykoterapeut er jeg virkelig kommet i kontakt med en masse ordsprog – primært fordi de er så sande. Og et af dem er, at øvelse gør mester. Og det gør det altså.

Og måden jeg øver mig på at finde den fine balance mellem at nyde og knokle er, at jeg simpelthen skiller det ad. Jeg sørger for hele tiden at lægge rigtige pauser ind. Og eftersom det lige nu er sommer, har det været let, for jeg er bare rejst væk!

Min papdatter blev snydt for turen til USA, da vi var ovre og besøge vores søn, så hun fik en lille uge på Malta – og selvom det var lidt knoklende med alt det, vi skulle nå på så kort tid, så var det også super dejligt. Og se…. der var den igen – det var lidt knoklende, fordi der var meget vi ville nå!

Ja, ja…. øvelse gør mester.
Lægger du mærke til, hvornår du knokler, og hvornår du nyder?

PS. Jeg har danset med delfiner i denne her uge – og DET VAR EDDERMAME NYDELSESFULDT!

Jeg er dygtig
Jeg er færdig med at råbe. Det fik jeg lyst til at skrive, fordi jeg for noget tid siden ændrede “introen” på min hjemmeside, hvor jeg skriver, hvorfor man skal vælge mig.

Jeg skrev noget om, hvor hamrende dygtig jeg er til mit job, og det lod jeg stå alene i et par uger. Mest fordi jeg havde brug for at råbe det til mig selv. Efter nogle uger fattede jeg selv budskabet, og som jeg har skrevet nogle gange, så tippede den der med kundemængden massivt ikke så længe efter. Så nu står det ikke alene. Nu har jeg også skrevet, hvor dygtig DU er. For i virkeligheden er det jo os selv, der skal gå vejen. Og jeg kan være præcis lige så dygtig, jeg gider og orker, men hvis mine kunder egentlig ikke gider gå vejen selv, så virker det ikke.

Du er dygtig
Meget af det arbejde, jeg laver, handler om at få mine kunder til at finde deres sande potentiale. Vi gør det ved at rydde op i adfærd og mønstre, der er kortlagt i barndom og ungdom, så vi får ryddet ud i handlemønstre, der er baseret på et barns erfaringer. Det synes jeg selv, er ret smart… OG jeg har selv haft stor glæde af det, skal jeg hilse og sige…

Det næste vi så kigger på, når kunden er kommet noget mere i kontakt med sig selv, er, hvad han/hun egentlig drømmer om. Det er også smart, synes jeg…. at vide, hvad man drømmer om… ellers kan det altså være lidt svært at finde ud af, i hvilken retning man skal gå…

Nogen gange opdager kunden, at han/hun faktisk lever en stor del af sine drømme allerede… DET er eddermame smart… at leve det liv, man drømmer om og så oven i købet vide, at det er det, man gør. Men er du klar over, hvor mange der faktisk slet ikke tænker over, at de er i fuld sving med at leve deres drømmeliv?? MANGE!! Og jeg var selv en af dem…

Jeg drømmer om det liv, jeg lever
Prøv lige at læse den sætning igen: Jeg drømmer om det liv, jeg lever!

Det er faktisk sådan, at jeg i dag kan tage mig selv i at gå og sige ting som: “Iiihhh altså, jeg vil have råd og tid til bare at kunne gå mig en tur, når det passer mig i løbet af dagen!
Og det går jeg så og siger…. på min gårtur i skoven midt på dagen!!!

Eller: “Iiiihhh altså, jeg vil være sådan en, der kan holde ferie og tage på tur med veninder, præcis når det passer mig!
Efter jeg lige har ryddet min kalender en uge for at tage med pigerne i sommerhus i Jylland!!!

Eller: “Iiiihhh altså, jeg vil være sådan en, der rejser flere gange om året!
Sagde hun efter en skiferie, sommerferie, efterårsferie, ferien med veninderne, ferien hos søsteren….

Vi ser ikke skoven for bar træer
Og de eksempler er selvfølgelig ikke de eneste, jeg kan hoste op med – trust me!
Faktisk var det en øvelse eller et udsagn, jeg stødte på for snart 10 år siden, da jeg læste Barbara Bergers bog “Er du lykkelig nu?”, hvor kapitel 2 hedder “Ønsk det du har”. DET ER EDDERMAME SMART…. at ønske sig det, man har!!!

Prøv at lave øvelsen selv. Du skriver ned på et stykke papir, hvad dit drømmeliv skal indeholde – alt det, du kan komme i tanker om. Dernæst kigger du på hvert enkelt punkt og spørger dig selv, hvor på en skala fra 1 til 10, du er i dit liv lige nu i forhold til punktet. Du vil blive overrasket.

Vi skal fejre vores sejre
Pointen er, at for de flestes vedkommende har vi for lang tid siden sat gang i drømmene om netop det liv, vi lever lige nu. Men vi har så travlt med at skulle nå alt muligt og præstere en hel masse og nå næste mål, at vi overser, at vi egentlig allerede er nået i mål med en masse. Og så tager vi os i øvrigt sjældent tid til at fejre vores sejre.

Hvis du er i parforhold, har du så på noget som helst tidspunkt lænet dig tilbage og sagt til dig selv: “YES, jeg klarede det sgu. Jeg scorede drømmemanden/-kvinden. Tillykke til mig!”
Eller da du fik dit første barn: “YES, hvor det kører. Nu er første barn i hus. Tillykke til mig!”

Jeg er med på at bryllup og dåb er en fejring af kærligheden og den lille ny, men er det følelsen af at være nået et mål, vi står med? Eller er vi i virkeligheden fuldstændig optaget af alt det, der skal foregå til bryllup og dåb, at vi glemmer, at det faktisk handler om at være nået i mål med en vigtig drøm?

Hvor meget drømmer du om det liv, du lever?

Et overflødighedshorn af kaos
Kender du det, at alt omkring dig er fuldstændig kaotisk, og alligevel går du rundt med en følelse af ro?
Det gør jeg ikke!!!

Dvs. det gjorde jeg ikke, men det gør jeg nu.
Lige i øjeblikket er der rigtig mange ting omkring mig, der er kaotiske. I det fysiske rum er det mit hjem. Vi er ved at få malet, og det har grebet lidt om sig og tager lidt længere tid end forventet, så der bliver rykket rundt på alle mine ting fra det ene rum til det andet, så lige nu i skrivende stund er der ikke et rum, hvor der er nogen form for orden…. jo, mit badeværelse… Men der gider jeg sgu ikke opholde mig i længere tid af gangen…!

Og så sker der alt muligt i forskellige kredse af mit liv, hvor der er opbrud, ked-af-det-hed, frustrationer, nye energier der skal på plads og i den dur. Det virker også lidt kaotisk.

Og så er der mine børn.
Det lakker mod enden med min søns ophold i USA, men vi ved først om en uges tid, om han kommer hjem i juni eller august. Det er faktisk også lidt kaotisk i forhold til at kunne planlægge sommeren.
Og min datter og svigersøn er gået fra hinanden. Det skaber også nye energier, der skal på plads, og følelser der skal håndteres.

Og så er der mit lille firma.
Jeg har jo søsat forskellige ting, og en af dem er Hverdagsfest, som jeg har fokus på lige nu. Det er et arrangement, der varer et par timer den sidste fredag i hver måned. Nu har jeg afholdt det to gange, og for mig har begge gange været en succes, men allerede nu er det ved at tage en ny drejning, og det skaber også en snert af kaos, fordi der så igen ikke er noget, der er, som jeg troede, det skulle være.

Et overflødighedshorn af skønhed
Jeg har været et par dage nede hos min søster i Rom i den forgangne uge. Dels skulle jeg have et skud Hverdagsfest med latter og dybe samtaler, og dels skulle hun hjælpe mig med noget far-healing. Hun er jo mit “ældste” livsvidne efter min mor, og da vi skulle helt tilbage til min tidlige barndom, var det naturligt for mig at få hendes hjælp. Og det var en smuk oplevelse, som virkelig healede mig, og som jeg nu kan bruge i mit daglige arbejde.

Da jeg kom hjem fra min søster, var der lige nogle udfordringer i min mands firma, der skulle klares, og hvis jeg for bare to år siden var kommet hjem til et kaotisk hjem, store udfordringer på firmafronten, kaos med børnene, mit eget arbejde der lige skulle håndteres osv., så var jeg gået helt op i limningen…. sådan rigtig op i limningen!

Men nej… ikke denne gang. Denne gang trak jeg vejret helt ned i maven, talte stille og roligt med min mand om løsninger. Fik klaret det hele og bevaret roen samtidig. Wauw… det gør mig stolt… og glad!
Jeg har faktisk en følelse af “bare” at leve i nuet, og det er godt nok en fantastisk følelse. Jeg har virkelig fået styr på at trække vejret og tage den med ro, når alting bare tårner sig op omkring mig. Hold da op!

Det er frihed!

Overflødighedshornene på billedet købte jeg sammen med min søster i Rom forleden. Jeg synes simpelthen, de er så smukke, og de symboliserer perfekt, hvordan jeg har det i mit liv lige nu.

Mit liv er et overflødighedshorn af skønhed og rigdom!

Hvordan er dit liv?
Trækker du vejret og stopper op, når det hele bliver for meget?
Eller løber du bare hurtigere?

Hold da helt op…
I fredags gik jeg i luften med mit nye koncept “Hverdagsfest – mere festlig energi i hverdagen”, og min krop fordøjer det stadig.
Konceptet handler om, hvordan vi kan gøre vores hverdage lidt mere festlige, så vi ikke kommer i underskud af sjov og festlig stemning i hverdagen og dermed bliver nødt til at hente den i byen sent om aftenen eller i weekenderne. Festen findes nemlig ofte lige her i vores hverdag – det handler om de “briller”, vi ser det hele med. Og derfor inviterer jeg nu en gang om måneden til Hverdagsfest, hvor man kan møde nye mennesker og hygge sig et par timer.

Netværkeri – mit hadeopbjekt nr. 1!
Jeg har ikke altid syntes, det var sjovt at “netværke”. Bare ordet har kunnet fylde mig med frygt og ubehag. Kender I det, at man er nødt til at deltage i receptioner, stående taffels o.lign, hvor man SKAL gå og smalltalke? Jeg har bare altid HADET det, som i VIRKELIG HADET det! Og på en eller anden måde har jeg altid haft jobs, hvor jeg skulle arrangere den slags events og sammenkomster, og dermed har jeg også været nødt til at deltage på et eller andet niveau. Heldigvis har jeg som arrangør eller medarrangør altid kunnet “flygte” lidt ind i noget praktisk, så jeg ikke har behøvet at deltage sådan rigtigt, men jeg har ikke desto mindre altid hadet det.

Klog nok???
Det, der har skræmt mig, har været, at jeg egentlig ikke har syntes, at jeg var “klog nok til den slags”….
Kan du høre, hvor dumt det lyder? Men det var altså sådan, det var for mig. For i mit hoved havde jeg et billede af, at det kun var “store business-kanoner”, der deltog i “sådan noget”, og som sekretær (godt nok chefsekretær eller direktionssekretær!) kunne jeg jo slet ikke måle mig med den slags mennesker.
Og hvad skulle jeg i øvrigt tale med dem om? Jeg aner jo INTET om politik, verdenskriser, store virksomhedskanoner, investeringer og den slags…. for det interesserer mig nemlig ikke.

Selvom jeg altid har haft det sådan, så har folk på en eller anden måde følt sig draget af mig og har villet snakke med mig, og det har gjort dilemmaet endnu større, for så har jeg skullet bruge rigtig meget energi på at gemme mig, så de ikke fik øje på mig, og her kommer så den der med at flygte ind i noget praktisk på banen.

Jeg har selvfølgelig gennem årene arbejdet med problemet, men det blev aldrig rigtig løst, før jeg uddannede mig som psykoterapeut. Der skete to ting i den proces:
1. Jeg fik en uddannelse, og dermed fik jeg følelsen af, at nu var jeg også “noget”.
2. Jeg fik styr på, at det handlede om mit selvværd, og hvad det var for en energi, der dragede folk.

Ringene i vandet
Jeg er sådan en, der kan være og ofte er meget højrøstet – jeg griner og larmer meget. Så jeg ved jo godt, hvad det er for en energi, der ofte drager folk. Og  nogen har også til fester fundet det “praktisk” at placere mig sammen med mere stille mennesker i den tro, at jeg så kunne løfte stemningen i det “hjørne”. Men det er bare aldrig rigtig sket, for ved du hvad? Jeg er ikke stand-up’er og som sådan skide sjov, men hvis du giver mig en at lave ballade med, så kan jeg love dig, at der bliver fest i gaden.

Det er ud fra hele det her dilemma, at jeg er kommet på ideen om Hverdagsfest. Man skal nemlig slet ikke have nogen som helst kompetencer for at være med. Man skal bare være sig selv og lidt nysgerrig på, hvordan andre er i deres liv. Og det er ikke en lukket kreds, så man kan altid tage en partner, ven eller veninde med, så man føler sig tryg. For det handler om energien, og HVEM vi er som mennesker – ikke HVAD vi er! Og vi har alle noget at bidrage med – ALLE HAR NOGET AT BIDRAGE MED! Og jo bredere jeg kan ramme, jo mere god energi vil jeg kunne være med til at sprede til andre, der har eller har haft samme dilemma med ikke at føle sig god nok i større forsamlinger, og det vil jeg rigtig gerne være med til!

Jeg har lagt en video op på YouTube, der viser vores lille goddag-leg, lige inden netværkeriet bliver skudt i gang. Du kan se den her.

Billedet nedenfor er faktisk “efterfest”…. dem der blev tilbage et par ekstra timer og sludrede og hyggede sig lidt mere.
Ses vi mon i næste måned?