Lorenas - Dit mentale fristed
MENUMENU
  • SESSIONER
    • 1:1 Session
    • 2:1 Parterapi
  • ASTROLOGI
    • Karakterlæsning
    • Udviklingslæsning
  • ASTROLOGI-KURSUS
    • Grundkursus
  • PRISER & BETINGELSER
  • OM
  • BLOG
SESSIONER
    1:1 Session
    2:1 Parterapi
ASTROLOGI
    Karakterlæsning
    Udviklingslæsning
ASTROLOGI-KURSUS
    Grundkursus
PRISER & BETINGELSER
OM
BLOG
Lorenas - Dit mentale fristed
  • SESSIONER
    • 1:1 Session
    • 2:1 Parterapi
  • ASTROLOGI
    • Karakterlæsning
    • Udviklingslæsning
  • ASTROLOGI-KURSUS
    • Grundkursus
  • PRISER & BETINGELSER
  • OM
  • BLOG
Astrologi, Hverdagsfest, Kærlighed, LivingYourTruth, Spiritualitet

Lorena’s Klumme – Festen 2020

Jeg synes godt nok, at der er gang i at slippe gamle mønstre og gammel adfærd for tiden. Det er jo helt vildt. Jeg er helt med på, at det også er det, energierne inviterer os til at gøre – især her i slutfasen af den store sammenstimlen i Stenbukken, der medio december lukker for festen i denne omgang.

Det er Pluto, Jupiter og Saturn, der er tale om her. Medio december drager Saturn efterfulgt af Jupiter videre på deres rejse ind i Vandbærerens tegn, og slipper den intense energi af netop at skulle slippe gammel adfærd og tage ansvar for, hvem vi vil være, og hvad vi vil bidrage med i verden i den kommende tid.

Man kan sige, at vi altid bliver inviteret til at skabe den bedste udgave af os selv, men astrologisk kan vi hente energetisk hjælp til forskellige ting og forskellige faser af vores liv, hvis vi vil. Og det er det, der har gået for sig i år. Som jeg tidligere har skrevet, så åbnede ballet i januar, hvor d’herrer Pluto og Saturn mødtes (gik konjunkt).

Pluto står for vores vilje og Saturn står for vores ansvarlighed.
Pluto er en kollektiv planet, der også står for, hvad der er bedst for det kollektive, og Saturn står for, hvad der er bedst personligt.
Pluto arbejder med magt og kontrol, og Saturn arbejder med grænser og karmiske læringer. Så det er et par heftige herrer, vi er inviteret til fest med.
Fællesnævneren er, at de henter skeletterne ud af skabene, så vi får mulighed for at kigge dem “i øjnene”!

Jupiter var i øvrigt også inviteret til samme fest. Og normalt er Jupiter den onkel, vi virkelig gerne vil feste med, for han er dejligt generøs og går i virkelig store sko, og han elsker at give den gas – han er ekspansion. Problemet er her, at han desværre ikke kun ekspanderer alt det fede. Han ekspanderer dét, der er. Så lige denne her fest, var måske ikke en af de helt sjove, for der har ligesom ikke rigtig været de helt store og sjove energier at feste med. Jupiter gik i virkeligheden bare i gang med at lege med onkel Saturn og onkel Pluto, og jeg skal da love for, at de tre har haft sig en fest.

Og festen blev så 2020! Værsgo – giv den gas, venner!

Vi fik godt nok et lille break her henover sommeren, hvor onkel Saturn var en tur i byen (hos Vandbæreren), men han skyndte sig tilbage, så han kunne være med til at lukke festen (2020) ordentligt… eller hvad man nu skal kalde det. Så her de sidste måneder af året, er der lagt op til en sidste omgang i møllen med at finde ud af at få sluppet gammelt materiale og steppe ind i vores power og sande udtryk.

Personligt vælter det ud af skabet med gamle overbevisninger. Selvom det er ret vildt, så er det faktisk blevet så grotesk, at det er blevet en fest. Jeg har jo de skøreste overbevisninger kørende, og har ubevidst levet efter alt muligt hejs, der slet ikke er i tråd med, hvordan jeg ønsker at være, ej heller i tråd med hvordan jeg egentlig opfatter mig selv. Men sådan er det. Og der er ikke så meget at gøre andet end at tage dem en af gangen, efterhånden som de dukker op, og så kigge på dem og bede dem om at forlade festen, hvis de ikke passer til mit bevidste selvbillede.

Så hvis du sidder og føler, at der kommer alt muligt gammelt frem i dit liv – både følelsesmæssigt og fysisk i form at gamle bekendtskaber og ting du måske allerede synes, du har healet – så er det altså, fordi du bliver inviteret til at tage stilling til, om det er energi, der skal med videre i dit liv i det næste årti. Eller om det er på tide at slippe det og tage de gode læringer med dig i stedet, og komme i omdrejninger med at få taget action på det, der reelt er godt for dig og vores klode.

Med dette vil jeg skynde mig tilbage til min egen fest og ønske dig fortsat god fest, der hvor du nu er!

Astrologi, Hverdagsfest, Kærlighed, Ledelse og lederskab, LivingYourTruth, Spiritualitet

Lorena’s Klumme – Jeg fatter ikke en skid!?!

Ugens dilemma

Min ferie slut, og jeg er vendt tilbage til min hverdag og de rutiner, som den nu indeholder. Det er jeg ret vild med. Selvom jeg elsker at holde ferie, så elsker jeg også at komme tilbage til mit liv, hvilket gør mig glad, for så har jeg skabt lige præcis det liv, som, jeg for nærværende synes, er fantastisk.

Nu er jeg så tilbage med mine små klummer, og jeg tænker, at jeg i en periode vil causere over forskellige dilemmaer i livet – og jeg fortsætter lidt med mine astrologiske betragtninger. I denne uge skal det handle om en dynamik i mit eget liv, som jeg har bokset med i en del år – undervisning af grupper.

Der er ingen tvivl om, at jeg har en underviser i maven.
Min debut var dengang, pc’en gjorde sit indtog på arbejdspladserne, og man skulle have “kørekort” til de forskellige programmer. Der startede jeg som underviser i PC Kørekort for mere end 20 år siden! Jeg var virkelig ude og skide den første dag (…helt bogstaveligt 3 gange en halv time inden kursusstart!).

Siden har jeg holdt en del workshops og mindre forløb for både private og virksomheder om emner inden for personlig udvikling, spiritualitet mv. Og jeg elsker virkelig at undervise og empower folk på den måde. Men det er som om, det ikke rigtig vil tage fat, når jeg får en ide til et kursusforløb, som jeg tænker, at både jeg vil synes er sjovt, og som folk virkelig kan bruge til noget i deres liv. Der kommer aldrig rigtig nogen tilmeldinger, når jeg selv sætter kurser op.

Det har mange gange både frustreret mig, gjort mig ked af det, og gjort mig vred.
Og hver gang har jeg kigget indad og fundet ind til, hvad det er for en energi, jeg sender ud, der spærrer for de her tilmeldinger… for jeg tror jo på, at det er noget, jeg selv skaber. Og jeg kan love for, at der har været meget healing kørende lige præcis på den konto.

Men nu er det altså ved at blive lidt en farce, og jeg synes efterhånden, at det er så grotesk, at jeg bliver ved med at få de her impulser til at sætte kursusforløb op, der ikke bliver til noget, for jeg kan snart ikke finde mere at heale. Jeg er simpelthen nået til et stadie, hvor jeg ikke kan lade være med at grine af mig selv, og så kan jeg mærke, at der går lidt sport i det. For selvfølgelig er der mere at heale, og denne gang er det følelsen af fiasko, der kommer op.

Og så til mit horoskop.
Det er tydeligt i mit horoskop, at jeg er her for at kommunikere i en eller anden form – det kan være mine klummer, som terapeut, som astrolog, som underviser etc. Det er også tydeligt, at jeg er her for at tage hensyn til mine egne følelser først og undervise andre ud fra mine livserfaringer i alle afskygninger. MEN når udgangspunktet bliver vinding af andres respekt, eller primært for successen (som er det modsatte af fiasko), så er der altså ikke nogen støtte at hente fra Universet, ser det ud til. For der har jeg været i mange tidligere liv, og det gider min sjæl ikke denne gang. Til gengæld gider den godt at føle alt muligt OG empower andre til succes.

Og det er eddermame et dilemma inde i mig.
Hvis jeg først skal tage hensyn til mine følelser, så er alt godt, for jeg kan mærke, at det ville være fedt at undervise OG få succes.
Hvis jeg derefter skal empower andre og dele ud af min livserfaring, så er alt også godt, for det er selve præmissen og formålet med kurset.

Så nu er jeg på Herrens Mark – jeg fatter ikke en skid (pardon my french!)

Det store spørgsmål er nu, om det “bare” er den der massive sammenstimlen af planeter og stellium i Vædderen, der savner noget at kæmpe for og bruge sin energi på?
Eller om jeg “bare” har meget mere at heale, inden jeg kan lykkes med lige præcis den drøm.

Nu starter jeg i hvert tilfælde med at dykke ned i “fiasko” og ser hvilke herlige gaver, der måtte dukke frem af gemmerne dér! (Ironi kan forekomme!)

 

PS.
For mange år siden var der en mentor, der sagde til mig, at jeg havde noget med mit selvværd, og det kunne jeg da slet ikke genkende. Jeg syntes da, at jeg var helt fantastisk, som jeg var og havde fuldstændig styr på mit shit!
Jow, joooow…. jeg har mange gode grunde til at gå og grine lidt af mig selv!

SENESTE INDSLAG

  • Lorena’s Klumme – Er det hele mon bare for sjov…
  • Lorena’s Klumme – I’m back!
  • Lorena’s Klumme – Hjertesnak
  • Lorena’s Klumme – Særligt begavede børn
  • Lorena’s Klumme – Når hjertet taler

Adresse
Tømmerupvej 252
2791 Dragør, DK
Tlf: +45 22 95 90 06
Mail: lorena@lorenas.dk

Handelsbetingelser

Seneste Fra Bloggen

Lorena’s Klumme – Er det hele mon bare for sjov…

Lorena’s Klumme – Er det hele mon bare for sjov…

26th december 2020
Lorena’s Klumme – I’m back!

Lorena’s Klumme – I’m back!

22nd december 2020
Lorena’s Klumme – Hjertesnak

Lorena’s Klumme – Hjertesnak

12th december 2020

Kategorier

  • Astrologi
  • Hverdagsfest
  • Hverdagsledelse
  • Kærlighed
  • Latter og lethed
  • Ledelse og lederskab
  • LivingYourTruth
  • Spiritualitet

© 2021 All rights reserved.