Stilhed, fred og ro er de temaer, der arbejder i mig for tiden.
Og fokus på det nære i mit liv.

Noget af det nære i mit liv er mit arbejde, som til stadighed er under udvikling.
Grundelementet i mit arbejde er selvudvikling, og at hjælpe voksne med at være voksne og agere voksent i livet.

Vi skal huske, at når vi vokser op, danner grundelementerne til vores verdensbillede sig i alderen 0-7 år. Og derefter fyldes der raskt på fra den ydre verden, når vi begynder i skole. Når vi som voksne viderefører alle disse læringer automatisk, er det faktisk lidt som at lade et barn styre vores liv. Det kan godt være, at en stor del af det, vi lærte, også fungerer i vores voksne liv, men når vi kører på autopilot og agerer ubevidst i verden, så bliver det ofte svært, når der opstår kriser i vores liv.

Problemerne opstår primært, fordi vi ikke ved, hvordan vi skal håndtere vores følelser. Det er vores følelsesliv, der konstant er på spil. Vi ser det ude i verden og på de sociale medier. Alle taler fra deres følelser, og der er meget lidt plads til uenighed. Nysgerrigheden må vige pladsen til fordel for holdninger og meninger, der ofte kommer fra autopiloten og sårede indre børn.

Vi ser det tydeligt i parforhold, hvor man ikke føler sig mødt eller set af sin partner. Eller hvor det kan være svært at udtrykke præcis, hvad man føler i en eller anden situation, fordi man bliver bange for noget – f.eks. for at han/hun skal forlade én, hvis man er ærlig.

Det er det samme, der sker i familierne. Forældre har svært ved at tage reelt ansvar, for de er bange for at gøre noget forkert. De er bange for at begå overgreb på deres børn ved ikke at se eller møde dem rigtigt – for de vil i hvert tilfælde ikke føre alle de dårlige ting videre, som de selv er vokset op med.

Men hvordan skal man kunne møde og se et barn i det ydre, hvis man ikke kan møde og se barnet i sig selv?

En stor del af arbejdet med at møde sit indre barn eller dykke ned i mønstre fra barndommen handler om at arbejde med skygger og projektioner. Dvs. at vi bruger både vores indre følelsesliv og vores ydre verden til at få øje på, hvor vi skal justere kursen. Der findes masser af måder og værktøjer, man kan tilgå arbejdet på. Et af værktøjerne er astrologien. Personligt synes jeg, at det er et yderst spændende værktøj, fordi vi netop kan blive klogere på dynamikker i os selv, der ikke nødvendigvis er tydelige for os.

Jeg afholder p.t. et 11 måneders grundkursus i astrologi, der slutter i juni måned. Og jeg er vild med det procesarbejde, deltagerne har lavet på deres rejse ind i dem selv og ind i deres eget horoskop. De har fået adgang til nogle dybder i og forståelse af dem selv, som er virkelig spændende – og de har processet for vildt!

For mit eget vedkommende springer det tydeligt frem i mit horoskop, at jeg p.t. er et sted i livet, hvor stilhed, fred, ro og fokus på nærvær og det nære i livet er dominerende. Og det, jeg bliver så fascineret af, er, at jeg slet ikke kan lade være med at gå vejen. Mit indre guider mig til det uanset. Mit horoskop bekræfter bare vejen. Og det er ret sjovt at få øje på sammen med alt det andet.

Jeg har lagt et nyt grundkursus op for næste år, for jeg skal selvfølgelig gentage successen.
Hvis du har lyst til at prøve kræfter med astrologien som et selvudviklingsværktøj, synes jeg, at du skal tilmelde dig. Der er kun 3 pladser, for jeg insisterer på selvudviklingsdelen som det vigtigste på kurset.

Du kan læse om det her

Det er et par måneder siden, at jeg har skrevet klumme. Ikke fordi jeg ikke har haft noget på hjerte, mere fordi jeg har tilladt mine undskyldninger for ikke at skrive optage pladsen.

Jeg har længe ledt efter min passion for livet. Du ved, den der følelse af spænding og nysgerrighed, der får en til at handle på ting. Det er en følelse, jeg kender særdeles udmærket, og det er en følelse, der har drevet mig ud i fantastiske oplevelser i livet. Men nu er det som om, at den drivkraft har måttet vige pladsen for noget andet. Og det var først, da jeg holdt op med at lede efter passionen, at det nye dukkede op. Og sådan er det med mange ting. Når vi bliver ved med at rode i det gamle, så kan det nye ikke få plads.

Så hvad er dukket op?
Almindeligheder!

Det lyder kedeligt, ikk’?
Jeg har altid frygtet at være almindelig. Og jeg har altid frygtet at skulle leve et almindeligt liv. For mig har det at være almindelig været lig med kedelig. Hvis du kender lidt til mig, så ved du også, at kedelig og kedsomhed er de energier, jeg har frygtet allermest. Jeg har brugt en stor del af mit liv på at skabe drama omkring mig for netop at undgå at blive almindelig og kedelig og for at undgå at kede mig. Og det har nok været noget af det sværeste for mig at aflære… dramaet! Det tog mig faktisk nogle år med hardcore opmærksomhed på mig selv og mine mønstre at aflære drama.

I kølvandet på at aflære drama, har jeg selvfølgelig også måttet kigge på kedsomhed og det at være kedelig. For under dramaet lå kedelig og almindelig. Og under kedelig og almindelig lå følelsen af ikke at være nogen eller noget særligt, og så havner vi på selvværdet og det ikke at have nogen værdi. Men jeg må spørge mig selv: “Er det rigtigt, at jeg ikke har nogen værdi, bare fordi jeg er almindelig?” Og svaret er selvfølgelig: “NEJ!”

Når jeg tapper ind i, hvilken energi jeg gerne vil gå med p.t., så er det energien af fred. Jeg elsker fred. Der er noget helligt og smukt over fred. Og så har fred ikke noget at gøre med min ydre verden, som ro har. Det er en indre oplevelse, som udmærket kan være til stede, selvom jeg er aktivt deltagende i livet og har masser af mennesker omkring mig. Og det smukke er, at fred i mit tilfælde kommer med accepten af, at jeg ikke er noget særligt. Jeg er bare mig. Og deri ligger så, at jeg er noget særligt, for der findes kun en enkelt mig. Og det har jo værdi i sig selv.

Nu, hvor jeg har sluttet fred med at være helt almindelig, oplever jeg en ny form for kærlighed og glæde til livet. Og når mine handlinger ikke længere kræver passion, er det meget nemmere for mig at leve. Det er meget nemmere bare at gøre det, der skal gøres. Og det er jeg nu ved at implementere i mit liv.

Hvis jeg vil gøre en forskel som terapeut, så må jeg åbne min praksis og invitere folk ind.
Hvis jeg vil være en dygtig astrolog, så må jeg øve mig.
Hvis jeg vil være hende, der skriver klummer, så må jeg sætte mig ned og skrive.
Hvis jeg vil have en stærk krop, så må jeg gå i gang med at træne.
Hvis jeg vil være sund og rask, så må jeg tænke over, hvad jeg putter i munden.
Hvis jeg vil have sunde og stærke familiebånd, så må jeg byde ind i familien.

Og alt det her er præcis det, jeg vil. Og nu hvor jeg ikke har ambitioner om at ophøje det til noget særligt, er det blevet virkelig nemt for mig bare at gøre det, der skal til. Og det skønne er, at lige præcis i energien af fred med almindeligheden, blev det hele ophøjet til noget særligt… inde i mig selv!