Jeg var ikke inspireret til at skrive klumme i morges, så jeg har brugt dagen på at overspringshandle. Og egentlig havde jeg besluttet ikke at skrive i dag, men i stedet vælger jeg at lave en reklame for et grundkursus i astrologi, som jeg har lagt op på min hjemmeside.

Min favorit-overspringshandling nr. 1 er nemlig astrologi. Jeg elsker at fordybe mig i forskellige planeter, konstallationer eller andet, der nu lige måtte drage min opmærksomhed. Et horoskop er dynamisk og det er virkelig interessant, hvor mange oplysninger der er at hente, jo dybere jeg graver mig ned i det.

I længere tid har jeg været optaget af Saturn og nu også de to måneknuder.
Saturn er ham der står med vores ansvar – primært noget, vi skal lære at tage ansvar for i det her liv.
Vores sydlige måneknude fortæller os noget om, hvad vi har opbygget af kompetencer i tidligere liv.
Vores nordlige måneknude fortæller os noget om, hvad vores sjæl gerne vil lære i det her liv.

Ved at studere de 3 ting og dykke ned i forskellige horoskoper for folk, som jeg kender godt (mig selv inkl.) må jeg sige, at jeg har fået rigtig mange aha oplevelser. Informationerne skaber virkelig meget forståelse for mig selv og mit liv. Og også for min forståelse af andre.

På min rejse udi det spirituelle univers er jeg gennem tiden stødt på rigtig mange værktøjer, metoder, statements etc., der claimer at have sandheden om livet og universet. Og langt hen ad vejen tænker jeg da også, at det meste er sandt i en eller anden gradbøjning. For det var bestemt ikke alt, der føltes sandt for mig. Men det betyder ikke, at det ikke var sandt for andre – ikke mindst underviseren.

For mig er sandheden om et menneske altid subjektiv.
Visse ting i livet kan siges at være sande, fordi vi som mennesker er blevet enige om, at de er det – græs er grønt, himlen er blå, skyer er hvide og forskellige nuancer af grå, 2+2=4 etc.
Men hvad der er sandt at føle, gøre, sige, mestre for den ene, er bestemt ikke nødvendigvis sandt at føle, gøre, sige, mestre for den anden. Og det er ret tydeligt, når man læser horoskoper.

For nogle mennesker er det sandt at stå til rådighed for andre og altid være i anden række.
For andre er det sandt at være den, andre står til rådighed for, og dermed være frontfiguren i første række.

Måske er vi kommet ind i det her liv med lederevner og kompetencer til at bygge imperier op.
Måske er vi kommet ind i det her liv med healerens kærlige indfølingsevne.
Måske er vi kommet ind i det her liv med håndværkerens dygtige hænder, der kan bygge.

Og fordi vi nu er landet med de her evner, tror mange af os, at det er, fordi de da skal dyrkes i det her liv. Men det behøver ikke at være sandt. Nogle gange er det faktisk sådan, at vi skal lære det modsatte og slet ikke bruge disse evner i det her liv. Vi har simpelthen dyrket det så meget i andre liv, at det ikke længere vil skabe værdi for os på sjæleniveau at fortsætte ud af det spor.

Personligt er jeg kommet ind i det her liv med knoklerens og borgfruens talenter for at opbygge virksomheder og styre dem med hård hånd uden hensyntagen til mine følelser og behov.
Så i det her liv handler det for mig om at arbejde med mine følelser og behov og lære den side af menneskeheden at kende. Og så skal jeg støtte og empower andre på deres rejse og dele ud af min viden.

Men det har jeg ikke altid vidst. Jeg har i mange år troet, at jeg da selvfølgelig skulle bruge de der lederkompetencer til noget. Men sjovt nok er det aldrig rigtig lykkedes at få succes med dem i det her liv. Og nu ved jeg så hvorfor. Min sjæl gider det ikke mere. Den vil noget andet. Og det fremgår tydeligt i mit horoskop.

Som sagt er et horoskop dynamisk. Et horoskop kan ikke tage hensyn til vores frie vilje og de valg, vi foretager i livet. Men horoskopet kan fortælle noget om dynamikker og psykologiske temaer, der kan have indflydelse på vores valg. Og så kan det fortælle noget om, hvorfor nogle valg kan føles mere op ad bakke at arbejde med end andre.

Hvis du er nysgerrig på astrologi og synes, at det kunne være sjovt med et grundlæggende kendskab til stjernetegn, planeter og huse, så har jeg sat et kursus op, hvor vi mødes max. 6 personer en gang om måneden og leger med vores horoskoper. Og kurset gennemføres uanset, om der er 1 eller 6 tilmeldte.

Du kan læse om det her.

Rettelse
I sidste uge skrev jeg, at “de nye generationer altid kommer til verden med en højere frekvens, end de forrige generationer gjorde”. Det er noget sludder!

Jeg har faktisk lært, at et sundt menneske vibrerer med ca. 72 MHz, og jeg har ikke undersøgt, om det har forandret sig. Når man bliver syg, eller ens immunforsvar sænker sig, så sænker frekvensen sig. Og dermed giver det mening, at man kan bruge kost til at skabe et bedre miljø i sin krop, så man kan restituere og hæve frekvensen igen. Mad vibrerer nemlig også med frekvens, og bl.a. frugt der vokser højt mod himlen har en frekvens, der ligger højere end 72 MHz.

Hvis det har din interesse, kan du checke det på nettet og i diverse litteratur. Jeg har ikke til hensigt at diskutere det her emne i dybden, da det udelukkende er et interesseområde og derfor ikke ligger inden for mine kompetenceområder endnu.

Frekvens
Hvorfor skrev jeg det mon?

Jeg kan mærke, at jeg har gået rundt med en eller anden overbevisning om, at de nye generationer, der kommer til, må have en mere forfinet energi end de forrige. Det giver mening for mig, hvis det skal ses i forhold til, at vi på verdensplan netop er ved at gøre op med de tungere energier som undertrykkelse, had, krig, magtovergreb, uligheder og det at dyrke rovdrift på vores omgivelser/natur.

Der har også længe været meget fokus på “særligt sensitive” børn og voksne, hvor mange mennesker mistrives med for mange indtryk dagligt.

Og så lægger jeg mærke til, at mange børn og voksne i dag er meget intolerante over for meget af den mad, der bliver serveret for dem – gluten, laktose etc.

I virkeligheden er der intet af ovenstående, der har noget med den frekvens at gøre, som vi fødes med. Vores frekvens forandrer sig i forhold til vores sundhed – ikke i forhold til generationer.

Sundhed
Og nu bliver det spændende – for hvad er sundhed?

Maiken Piil kommenterede på min klumme i sidste uge, at hun ikke mente, at hendes energi var i højere svinginger end hendes mors. Og i lyset af ovenstående, må jeg give hende ret. For lad os antage, at Maikens mor ikke har problemer med kost eller for mange indtryk dagligt, så lever hun jo fint og føler sig sund. Hun vibrerer derfor med ca. 72 MHz.

Lad os så antage, at Maiken er en af dem, der er med til at gøre op med de gamle måder at være i verden på, så er hun måske udfordret og kan derfor være udfordret på sin sundhed generelt. Hun vil derfor vibrere med en lidt lavere frekvens.

Og læg mærke til her, at vi ikke kun taler om kost. Vi taler også om vores psyke.
Vores frekvens skifter nemlig, når vi skifter humør. Og når vores humør “daler”, så daler vores frekvens. Det er målbart dokumenteret.

Så sundhed er et spændende emne. I min optik kan vi ikke tale om sundhed uden også at tale om psyke – følelser, mønstre og adfærd. Især ikke, hvis sundhed bedømmes fra en frekvensniveau, da psyken vil tælle med.

Klogskab
Vi kan spørge os selv, hvad det så er, der er forandret ned gennem generationerne, hvis ikke det er frekvensen. Og jeg tænker, at en del af svaret er, at vi simpelthen er blevet klogere – selvom det jo også er relativt. Og med klogskab følger forandring. Og heldigvis bliver mange af os også klogere med alderen. Personligt ved jeg, at det, jeg forsøgte at lære mine børn, da de var mindre, og jeg var yngre, er noget anderledes end det, jeg siger og gør i dag. Jeg har jo meget mere levet liv og mange flere resultater – både gode og dårlige – at arbejde ud fra.

I min optik er der særligt ét kendetegn ved Baby Boomerne (og generationer før dem/os), der danner grobund for meget af det, vi har lyst til at forandre i dag – vi (Baby Boomerne) er eksperter i at undertrykke følelser og simpelthen gøre os følelsesløse. Vi anerkender ikke vores reelle psykiske/følelsesmæssige behov, men har simpelthen lært at sætte den ydre “sundhed” højere end den indre. Og det er noget af det, de næste generationer udfordrer. Det er i hvert tilfælde den del af udviklingen, som jeg beskæftiger mig med. Og det starter med, at jeg selv kan mærke, at noget skal forandres. Og så skal det undersøges og udfordres. Dernæst skal det leves og gives videre. Og når jeg giver det videre, kan jeg se, om det skaber noget nyt i eksempelvis mine børn på den feedback, de giver mig.

På den måde kommer klogskab af, at vi lærer af hinanden frem og tilbage mellem generationerne.
Den teknologiske udvikling hjælper os i høj grad. Vi kan simpelthen blive oplyst fra flere vinkler hurtigere. Men pas på – der er også meget crap derude. Der har altid været konspirationsteoretikere og folk, der bare hældte ud af deres overbevisninger, som om de var sandheder. Se nu mig, for eksempel, der i sidste uge gjorde netop det. Og her er det vigtigt at lade sig udfordre, synes jeg. For ved at gå i dialog og lytte til andre perspektiver, bliver vi netop klogere og kan skabe forandring.

Hvad er sundhed for dig?

I forlængelse af de her beskrivelser af de forskellige generationer har jeg spurgt mig selv;
“Og hvad så nu – hvad kan jeg/vi bruge de her informationer til?”

Og svaret er;
“Rigtig meget!”

At kende lidt til de forskellige generationers måde at tænke og være i verden på, kan hjælpe os alle til at forstå hinanden bedre. Men jeg tænker også, at der kan komme flere parametre i spil. Der er også noget energetisk, som, jeg faktisk synes, er vigtigt at tage med.

Energi og frekvens
Alt i livet er energi og frekvens. Og vi ved, at energien på Jorden bliver mere og mere forfinet og frekvensen bliver højere og højere. Og på min rejse tilbage til mig selv, er der især én ting, jeg har bidt mærke i, når vi taler om generationer, og det er, at de nye generationer altid kommer til verden med en højere frekvens, end de forrige generationer gjorde. Og at børn altid er her for at lære de voksne noget.

Dvs. at mine børn faktisk er klar til noget helt andet, end jeg var klar til, da jeg blev født. Og næste generation – Generation Alpha (de sidste nye skud på stammen) – kommer til verden med en endnu højere frekvens end Gen Z.

Det stiller store krav til os alle om at få ryddet op i vores historier, mønstre og overbevisninger, hvis vi ikke vil “køres over” af alt det nye, der kommer til at vokse. Eller hvis vi ikke selv vil køre de nye unge mennesker over med “gammelt lort” (pardon my french!)

Børn som læremestre
Personligt har jeg som mor og voksen prøvet at leve efter devisen, at det ikke er mig eller os voksne, der har sandheden. Børnene har en stor del af den. Det er klart, at jeg har noget levet liv og nogle erfaringer ud i dit og dat, så jeg skal selvfølgelig bevare lederskabet i familien, indtil barnet er voksent, men går vi til kernen af tingene, så er børnene her også for at lære os voksne noget. Nemlig, hvad næste udviklingstrin på Jorden handler om. Og hvad der skal skabes af forandringer på alle mulige planer, for at de unge kan vokse op og udføre deres opgaver.

For nogen kræver det rigtig meget at afgive retten til at have sandheden. Min påstand vil være, at især Boomerne er lidt på overarbejde her. Boomerne var jo dem, der krævede at blive hørt og set og som krævede forandringer, så de kunne føle sig sikre og frie i verden. Så der ligger en solid energi bag den her generation, der handler om at stå fast på sin ret. Og som vi kunne se i min klumme om netop denne generation, så er de stadig ikke meget for at overdrage stafetten til de yngre generationer.

Og nedenunder denne manglende evne til at overdrage stafetten og give afkald på retten til at have sandheden, har vi vores gode, gamle kending “frygt” kørende. Og frygt er nok en af de energier/følelser, der i vores verden i dag skaber de største konfrontationer på alle planer. Og hvis vi ikke får bearbejdet vores frygt, så tager den simpelthen over, og vi bliver styret af den, fremfor at den bliver styret af os.

Målrettet arbejde
Men der er også meget andet, vi kan bruge de her informationer til.
Forældre kan nemmere tage lederskab i familien og lede deres børn på vej.
Voksne kan lære børn – eller de børn de arbejder med – bedre at kende.
Skoler kan målrette deres arbejde og læringsmiljøer til de nye generationers behov.
Politikere kan målrette deres kampagner for at få stemmer.
Virksomheder kan målrette deres produkter for at sælge dem.

Og sådan en som mig kan lave lige præcis sådan en klumme her og tale om mønstre, historier og overbevisninger og sætte det hele sammen til, at vi skal have bearbejdet vores frygt, og dermed kan jeg skabe arbejde til mig selv som psykoterapeut og/eller astrolog!

Så egentlig er det i min optik ret smart at dykke lidt ned i det her emne om generationer.
Og personligt synes jeg, at det sjoveste er dynamikkerne, der opstår imellem os, og hvor de kommer fra, der er det spændende. For vi trykker alle sammen konstant på hinandens indre knapper, og når det sker, er der læringsmuligheder til rådighed. Og dét, synes jeg, er det allermest spændende i hele verden; hvad vil det sige at være menneske, og hvorfor gør vi, som vi gør?

Hvad kan du bruge det til?

I dag skal det handle om Generation Z (Gen Z), som er født 1995 – 2015, så de er i dag 5 – 25 år.
Vær opmærksom på, at det kan være lidt forskelligt, hvor de forskellige forskningsinstitutioner sætter grænserne for de her generationer, så der kan sagtens være et spænd på op til 5 år på den ene eller anden side.

Hvem er Gen Z?
Gen Z er den første “ægte” digitale generation, der nærmest er født med en mobiltelefon i hånden. Så for dem er det helt utænkeligt at leve et liv uden adgang til digitale medier.

Gen Z er også den første generation, der er vokset op med fokus på individet i fællesskabet, både i familien og i skolen. I starten af 90’erne blev det danske folkeskolesystem lavet om til at have fokus på differentieret undervisning, således at man kunne løfte på alle niveauer. Man ville have fokus på det enkelte individs kompetencer, og hvad disse kunne bidrage med til fællesskabet. Så det er altså ikke en ego-centreret generation. Det er en generation, der har forståelse for, at hver enkelt har kompetencer, der kan bidrage positivt til fællesskabet.

Samtidig er det også den generation af unge, der mest er blevet involveret i familiebeslutninger på mange niveauer (hvad skal vi spise, hvor skal vi på ferie, hvad skal vi lave i weekenden etc.). De er vokset op med, at de altid kan spørge deres mor og far til råds om forskellige ting i livet. Alt det har givet dem en særlig tilknytning til familien, hvor de føler, at de kan være sig selv og trygt udforske livet og stille spørgsmål til deres forældre.

Den digitale generation
At være født med adgang til sociale medier og muligheden for at være online døgnet rundt har for Gen Z betydet, at de har en stor kontaktflade og dermed også et kæmpe netværk på de sociale medier. De har oftest et lille antal nære venner, de deler alt med, og så har de et kæmpe netværk på de sociale medier.

Familien er deres vigtigste ressource, når det kommer til tryghed og ro, men det er vennerne, der betyder mest for dem i deres dagligdag. Så det er vigtigt for dem, at kunne have konstant adgang til deres venner.

At være født ind i online miljøet har også betydet, at de er habile brugere af de forskellige ting, der bliver udbudt. De er skarpe til at handle på nettet og de er lynhurtige til at få fortalt og spredt, hvis nogle snyder eller ikke lever op til det, de lover derude.

Vi skal som voksne og forældre til Gen Z være opmærksomme på, at det er en generation, der bruger de digitale medier til alt. Og det betyder, at de samler information, arbejder, netværker osv., når de er på nettet. Og de kan udmærket multitaske med alt muligt på nettet samtidig med, at de laver lektier eller arbejder.

Lyst, interesse og tillid
Gen Z er drevet af lyst, interesse og tillid. Og det er vigtigt for dem, at de har mulighed for at udvikle sig netop ud fra disse elementer. Og fordi de er opvokset med at fremelske individuelle kompetencer, kræver de opmærksomhed fra deres omgivelser, så de konstant kan mærke sig selv og vokse. De er ikke nødvendigvis indforstået med nutidens hierarkier, og de vil ikke styres men har mere brug for feedback, da de dybest set er selvledende.

I skolerne i dag ser vi flere og flere børn og unge “stikke ud” fra normerne, hvilket netop kunne være et billede på den differentiering, som børn og unge kræver at blive mødt med i dag. De kræver simpelthen at blive set som særlige individer i fællesskabet.

Livsambitioner
Gen Z er vokset op i kølvandet på deres forældres økonomiske udfordringer og med bonusfamilier som hverdagskost. Så deres livsambitioner handler derfor meget om Sikkerhed og Stabilitet. Her kommer tillid ind i billedet på alle måder. De vil simpelthen ikke finde sig i, at de ikke kan stole på det, de bliver lært eller fortalt.

Og fordi de er vant til at have en stemme i familien og har lært, at alt er muligt, giver det mening, at det er lyst og interesse, der driver værket, når de skal tage beslutninger i livet.

Generationskløft eller generationsskift?
I lyset af ovenstående giver det mening for mig, at mange voksne er udfordret med de unges mobil-forbrug og deres hang til at være online konstant. Men det forklarer også meget godt, hvorfor det er sådan for de unge. Det var jo os selv, der introducerede det, da vi lod dem underholde sig selv på vores telefoner eller iPads som små.

Og når vi kigger på, hvor meget nyt Gen Z er vokset op med i forhold til tidligere generationer, så er der vel ikke noget at sige til, at vi voksne en gang imellem har lidt svært ved at navigere i det hele. Det er jo virkelig fagre nye verden, tænker jeg.

Jeg er selv mor til en meget typisk Gen Z søn og svigermor til en meget typisk Gen Z svigerdatter, og jeg må sige, at jeg kan genkende rigtig meget af det, de er kommet ind i verden med. Og for mig er det virkelig spændende at få lov til at opleve, hvad de beslutter at ville bidrage med i verden. Og fordi de netop er så forskellige fra mig, er de er enormt sjove at studere og lære af. Og jeg tænker, at hvis vi kan åbne os for, at det er dem, der skal bringe verden videre, så kan vi arbejde mere henimod generationsskifte, i stedet for at lade alt det her nye skabe en generationskløft.

Har du en Gen Z i din nærhed, som du kan lære af?

Generation X
I sidste uge skrev jeg om Baby Boomers og Milennials.
I denne uge skal det handle om Generation X (Gen X).

Gen X bliver af nogen kaldt “den oversete” generation. Og det gør den af flere årsager – bl.a. fordi Boomers og Milennials er de to største generationer, der begge står med nogle markante modsætninger, der tager en stor del af opmærksomheden.

Men der er også andre årsager, der spiller ind, når vi taler om “den oversete” generation.

Gen X’s barndom
Gen X er vokset op selv. Det kan lyde mærkeligt, for det er vi jo alle. Men Gen X har helt konkret skullet lære alting selv. Deres forældre var en del af den store forandringsgeneration, hvor mange kvinder kom på arbejdsmarkedet, uddannede sig, genopfandt sig selv, og så var det en tid, hvor skilsmisser toppede.

Det betyder, at mange Gen X’ere voksede op med kun én forælder. Og dengang var der ikke pasningsordninger, som vi har dem i dag. Så de fik tidligt udleveret en nøgle til hjemmet, og måtte gå hjem efter skole og selv tage ansvar for deres færden, indtil mor og/eller far kom hjem fra arbejde henimod aften.

I en meget tidlig alder lærer Gen X altså at tage lederskab for eget liv. De bliver meget selvstændige, og fordi der ikke var nogen til at holde dem i hånden, måtte de også være kreative udi i leg og samvær med andre børn.

Gen X som voksen
Udover at Gen X er gode til at tage initiativ og være selvkørende, så er de også vokset op med, at alt er muligt. Deres forældre har simpelthen vist dem, at det er muligt at blive, hvad de vil, og at det er muligt at skabe lige præcis det, de vil, i livet – og at det er tilladt.

Baby Boomernes livsambitioner var at skabe Sikkerhed i Jobbet, for med den sikkerhed ville der følge sikkerhed på mange andre fronter i livet.

Gen X’ernes livsambitioner er at skabe Work-Life-Balance. For med muligheden for selv at vælge, hvad man vil blive, følger muligheden for selv at vælge, hvordan det skal se ud. Så i Gen X har vi mange både ledere og mellemledere, der har været med til at skabe forandring omkring arbejdstider og arbejdsgoder. Og vi har mange selvstændige erhvervsdrivende, der faktisk er lykkedes med at skabe gode, sunde virksomheder.

Så endnu en grund til, at de kan være lidt oversete er, at de er gode selvstartere og ikke spørger så meget. Og dermed kommer der heller ikke “unødig” opmærksomhed på dem.

Gen X’ernes bløde punkt
Det lader til, at Gen X’ernes bløde punkt er, at de ikke er så gode til at se, hvor fantastiske de i virkeligheden er. De ser ikke deres indsats som noget særligt, når de faktisk får en masse ting til at ske uden, at det kræver ret meget opmærksomhed fra andre. Men det er jo en kæmpe fordel for eksempelvis en arbejdsgiver, at man kun skal give en instruks én gang, og så kører det. Eller at man kan regne med, at ting bare bliver gjort uden nogen dikkedarer.

Men Gen X’erne ser det simpelthen ikke sådan. For dem er det naturligt bare at handle på ting og få ting til at ske.

Gen X er pt. på vej til at overtage lederskabet ude i de store koncerner, og det bliver spændende at se, om de vil formå at drive virksomhederne mod bedre fordeling og bedre brug af verdens ressourcer. Eller om de er for præget af Baby Boomernes trang til bare at forbruge uden i virkeligheden at have alles højeste bedste for øje.

Til slut…
Husk, at de her generationsklummer er meget generelle beskrivelser.
Som jeg skrev i sidst uge, så har Gen X banet vejen for mange af de temaer/sager, som Milennials kæmper for i dag, når det handler om bedre fordeling af verdens ressourcer, ligestilling, respekt for mennesker etc. Men det må komme i nogle andre klummer. For nu, bliver det beskrivelser af generationerne.

Kan du kende dig selv?
Personligt er jeg født i 1964, hvilket gør mig til Baby Boomer. Men jeg må erkende, at der er rigtig mange træk, jeg genkender fra Gen X, så personligt synes jeg faktisk, at jeg har et ben i begge lejre, og måske føler jeg mig i virkeligheden mere som Gen X end Baby Boomer. Noget af det, jeg lægger mærke til, er, at jeg aldrig rigtig har beskæftiget mig med Sikkerhed i Job. Mit store tema i livet har netop været Work-Life-Balance. Og så ligner min opvækst i høj grad Gen X’ernes.

Hvad med dig?

Okay, Boomer!
Har du hørt det udtryk?
Jeg havde ikke. Jeg hørte det først for en uge siden. Og shit, hvor jeg grinede, da jeg fandt ud af, hvad det handler om, og hvordan det er opstået. Det er et udtryk, der handler om, at vi gamle ikke fatter en skid (af noget)! Boomer refererer til Baby Boomer generationen, som er efterkrigstidens børn født 1945-1964. Jeg er født i 1964, derfor skriver jeg “vi”, eftersom jeg er en af dem, der ikke fatter en skid. Og i min optik er det faktisk rigtigt, og derfor synes jeg også, at det er ekstra sjovt.

Så i dag vil jeg snakke lidt om generationskløfter og mine kernekunder. Men først skal vi have opdelt og defineret generationerne. Og bær over med mig, for det er helt nyt land, jeg betræder her, og jeg er først i min spæde start af at studere de her generationer, og hvad de er her med hver især.

Generation Baby Boomer – født 1945 – 1964
– de er i dag 56 – 75 år

Generation X – født 1965 – 1979
– de er i dag 41 – 55 år

Generation Y (også kaldet Millennials) – født 1980 – 1994
– de er i dag 26 – 40 år

Generation Z – født 1995 – 2015
– de er i dag 5 – 25 år

Baby Boomers og Millennials
I dag kommer det til at handle om Millennials og Baby Boomers.

Det er Millennials, der har “opfundet” udtrykket “Okay, Boomer!”
Når jeg kigger på, hvad de to generationer er her med hver især, forstår jeg faktisk godt, at Millennials står med følelsen af, at vi gamle ikke fatter en skid.

Hvis vi kigger på verdens magtcentre og “toppen af poppen” rundt om i politik og store koncerner, så er det Baby Boomers, der har stafetten. Det er også den generation og forgængerne til den, der sidder på størstedelen af verdens penge, og dermed har størst indflydelse på, hvorledes magten i verden fordeles. Det hele er bygget op omkring de trends, normer og muligheder, der var til stede, da Baby Boomerne voksede op og skulle gøre sig gældende i verden.

Millennials er her for at skabe nye måder at være i verden på. For det viser sig, at den måde Baby Boomerne har brugt og fordelt verdens ressourcer på, faktisk ikke er i alles højeste bedste. Så det skal ændres. Og som jeg indtil videre kan se af mine generationsstudier, så har Millennials meldt sig til lige præcis at være dem, der skal stå for at skabe disse nye strukturer og nye måder at være i verden på.

Men de har et problem – et stort problem. Boomerne vil ikke aflevere stafetten!

Stafetten
Hvad mener jeg med det?

Boomerne føler sig godt tilpas i deres verden med den magt og de goder, som de har skabt og nyder godt af i dag. Og nu kommer der så en yngre generation og påberåber sig at vide bedre, og som vil skabe noget helt nyt og andet end det, Boomerne lever på og af i dag. Og de vil have fordelt verdens goder meget mere ligeligt. Det gør selvfølgelig Boomerne bange og utrygge. Og da de, som ovenfor beskrevet, faktisk sidder på en stor del af magten i verden, er dette ikke nogen nem opgave for Millennials. Der er kamp til stregen, så at sige.

Det, der er sket, da Millennials voksede op, er, at de er blevet bedt om at gøre som Boomerne – at få sig en uddannelse, senere et godt job og så skabe familie mv. De er blevet fortalt, at de gerne må drømme, men hver gang de gør det og tænker ud af boksen, så hiver Boomerne dem hjem igen og tager stafetten fra dem, fordi de åbenbart ikke er dygtige eller gode nok til at kunne styre det. Så det bliver et kæmpe dilemma for Millennials. De prøver at gøre, hvad der bliver sagt, men de kan godt mærke, at de ikke rigtig kan lykkes. Og så prøver de at udleve deres drømme, men lykkes heller ikke rigtig med dét, fordi de aldrig får taget stafetten hjem – læs; poweren over deres eget liv.

Mine kernekunder
Og her ser vi så mine kernekunder. Sjovt nok er ca. 80% af mine kunder netop Millennials. For det hele handler om deres selvværd. Det handler om, at de ikke tror på sig selv, fordi de hele deres opvækst har fået at vide, at de skal gøre tingene på en måde, som de slet ikke er designet til. Og når de så ikke høster resultater, selvom de gør, hvad der bliver sagt, så konkluderer de på et eller andet tidspunkt, at der er noget galt med dem selv. For ellers havde de vel skabt resultaterne.

Hvis du læste min klumme i sidste uge, så er Hjertekvinderne lige præcis Millennials. De har skabt en ny trend og en ny måde at være i verden på og en ny måde at opleve sig selv på – set i forhold til Boomerne. Og det er en af grundene til, at de er lykkedes med deres karriere. For de har tænkt ud af boksen, og så er de gået vejen og gjort det, der skulle til, og de har nægtet at aflevere stafetten tilbage, selvom mange nok på deres vej har prøvet at tage den.

Hvad med Generation X?
I dag har mit fokus været på generationskløften mellem Boomerne og Millennials, fordi Millennials netop er her for at skabe noget helt andet, end Boomerne har bygget verden på. Og det kan næsten ikke andet end slå gnister, når to så markante “personligheder” skal enes om, hvordan vores fremtid skal se ud.

Jeg tænker, at jeg vil lave en lille serie i mine lørdags-klummer om de her generationer.
Generation X står nemlig med nogle super interessante ting i forhold til at bane vejen for Millennials. Bl.a. er MeToo bevægelsen skabt af kvinder fra Generation X. Men X er også en generation, der er lidt indeklemt, og som faktisk kan “lidt af det hele”, når det handler om at skabe sig et godt liv – de kan både manifestere på Boomernes måde, men de kan også tænke ud af boksen og få det til at virke ved at skabe nyt.

Input og link
Hvis du selv ved noget om det her emne, og/eller har links til gode steder, hvor man kan læse om det, så skriv gerne til mig. Jeg er som sagt på en opdagelsesrejse her, så jeg ville elske, at vi kan dele viden og erfaringer. Jeg glæder mig til at blive endnu klogere, både på generationskløfter generelt, men også på mine kernekunder.

Og hvis du vil se videoen “Okay, Boomer!”, så er den her;
Okay, Boomer!

Jeg læste forleden en artikel i Berlingske Tidende om Hjertekvinder – en meget sober artikel, i min optik.
Hjertekvinder er defineret som en gruppe af kvinder, der alle arbejder for, at vi som kvinder ikke skal lade os undertrykke og i stedet udtrykke os fra hjertet og gøre det, der føles rigtigt.

Det er en gren af det spirituelle miljø, som jeg kender en del til, fordi en del af disse hjertekvinder er mine kunder. Og jeg kan sige, at de er virkelig skønne og gør en kæmpe indsats for at gøre verden til et smukkere sted.

Egentlig havde artiklen udspring i en kvinde, der havde købt et kursus på Bali af en af disse hjertekvinder, og efterfølgende følte hun sig faktisk snydt. I min optik er der egentlig ikke så meget kød på den historie, for kvinden anerkender selv, at hun er mest sur på sig selv, og dermed tager hun ansvar og trækker projektionen hjem.

Men jeg lægger mærke til flere ting i artiklen;

1. Der tales om rimeligheden i prisen for kurset.
2. Hjertekvinderne kritiseres for at fjerne kritiske bemærkninger fra deres feeds på IG og FB.
3. Det er kun mandlige “eksperter”, der er blevet spurgt.

Og så kommer jeg i kontakt med;

1. Noget har flyttet sig i forhold til vores bevidsthed om, hvad man skal betale for, hvilket er fantastisk.
Vi diskuterer ikke længere, om psykoterapi, zoneterapi, astrologi og til dels healing er ydelser, man skal betale for. Det har nu fået tilstrækkeligt fodfæste i vores bevidsthed til, at man tager det alvorligt. Det er endnu ikke uddannelser, der er en del af vores offentlige tilbud, men jeg har tillid til, at det nok skal komme. Derimod diskuterer vi åbenbart stadig, om og hvad man skal betale for “spirituelle” ydelser. Og det gode er, at vi faktisk diskuterer det, og at noget også her har flyttet sig i vores bevidsthed.

2. Hvorfor al den kritik af, at de ikke gider folks kritiske bemærkninger på deres feeds?
Min erfaring viser mig helt tydeligt, at ingen er i stand til at give kritik, der ikke handler om dem selv. Hvis vi kritiserer, handler det altid om os selv og vores egne ting. Hvis vi derimod er nysgerrige og spørgende, er vi jo ikke kritiske, for så tillader vi forskellighed og peger ikke.
Så jeg kan godt forstå, at de ikke gider kritik i deres feeds. Jeg gider heller ikke i mine. Og faktisk har jeg det sådan, at jeg ikke en gang har lyst til diskussionerne i mine feeds, for personligt mister jeg hurtigt overblikket, når man skriver frem og tilbage. Min styrke ligger i mødet og samtalen. Og derfor forsøger jeg også altid kun at lægge op til refleksion, når jeg slår noget op.

3. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige her. Jeg kan mærke, at jeg sidder og ryster på hovedet, når jeg lægger mærke til, at det kun er mandlige “eksperter”, man har hentet ind. Det er jo lige præcis det, hjertekvinderne arbejder for; at kvinder skal rejse sig og få en stemme, der bliver lyttet til og taget alvorligt. Også selvom den snakker fra kærlighed og om kærlighed. Det betyder ikke, at mænd ikke skal lyttes til og også have en stemme. Det betyder bare, at vi går glip af mangfoldigheden, i min optik, hvis vi holder os til det kendte og “sikre”, som det jo er kun at hente mandlige “eksperter” ind til sådan en artikel.

Så hvad er formålet med min klumme i dag?
At jeg lægger mærke til, at noget har flyttet sig væsentligt i vores samfund de seneste år, og det endda til det bedre, i min optik.

Så måske er verden i virkeligheden allerede et meget smukkere sted?
Måske er vi i virkeligheden mange flere end antaget, der allerede er og arbejder fra vores hjerter?

Jeg blev i hvert tilfælde glad over soberheden i artiklen, trods mine betragtninger, og det gør mig glad og giver mig tillid til, at vi er på rette vej.

Hvis du følger mig på de sociale medier, så ved du, at jeg i denne uge har været optaget af livshistorier, og hvorfor nogen ser ud til at være mere interessante end andre. Og forleden gik det op for mig, hvorfor jeg ikke synes, at jeg har haft en interessant historie at fortælle eller arbejde med. Og det handler faktisk om, hvornår i livet fadæserne, vi lærer af, sker. Og mine er primært sket i mit voksne liv.

Når jeg hører om voksne mennesker, der har “overlevet” og klaret sig fantastisk trods diverse overgreb som børn, så sker der noget psykologisk “overbærende” i mig – jeg føler med dem. Og så bliver det interessant at lære af dem, hvordan de har overkommet noget så forfærdeligt.

Hvis jeg derimod ikke har været udsat for overgreb som barn, men egenlig bare har “kvajet” mig som voksen, så er der ikke rigtig noget at hente, for så handler det om ansvarlighed og fornuft. Især for mig der har fucket totalt op med penge – flere gange!

Og helt nøgternt er min historie, at min far var utilregnelig og alkoholiker, og min mor valgte at flytte med min søster og mig, da hun ikke ville lade sine to piger vokse op i et miljø med alkohol og økonomiske problemer hele tiden. Så hun tog ansvar. Og siden har frygten for penge og mangel på dem levet i bedste velgående i min familie, samtidig med at min mor styrede økonomien med hård hånd fra fornuften, så vi aldrig manglede noget. Og det lyder da okay, ikke sandt? Så hvorfor fucker jeg så fuldstændig op med penge i mit liv?

Det har jeg mange forklaringer på, for jeg har studeret mig selv og lige præcis penge meget, meget, meget nøje de sidste 10 år. Det er faktisk gået hen og blevet mit ynglingsemne. Jeg elsker penge, og det har jeg altid skammet mig over. Men jeg elsker dem, og nu har jeg studeret dem og alle mine følelser omkring dem så længe og meget, at jeg godt tør kalde mig specialist i emnet. Og for mig har det faktisk været meget traumatisk hele mit liv at skulle tænke fornuftigt omkring penge, fordi jeg i realiteten betragter dem som de sjoveste legekammerater i hele verden.

Forestil dig eksempelvis, at du som barn får en dukke eller en bil, du bare har ønsket dig af hele dit hjerte. Og så siger mor, at du ikke må lege med den, men at du skal gemme den væk til en dag, hvor du virkelig keder dig, så du sparer på den og ikke får slidt den op? Det var virkelig traumatisk for mig – virkelig!

Prøv at mærke, hvad der sker i dig, når du læser det her. Tænker du, “sikke noget pjat”, eller “stop dig selv”, eller “man kan sgu da ikke blive traumatiseret af ikke at måtte bruge penge”. Jo, det kan man faktisk. Børn kan blive skammet så meget ud, at det sætter sig som traumer!

Mærk lige efter. Du kan evt. skifte penge ud med kæreste. Blev eller bliver du “gjort forkert”, når du udtrykker, at du drømmer om prinsen på den hvide hest eller prinsessen med det lange hår?
Eller har du noget kørende med kroppen? Har du en størrelse, hvor du skammer dig lidt over, at du faktisk elsker kage eller chokolade?

Så det viser sig, at jeg har en meget god historie. Jeg trak den bare med op i mit voksne liv, hvor den så udspillede sig til healing i en ret høj alder. Men det betyder så også, at jeg nu er skide god til at tage alle historier alvorligt, når folk kommer til mig for hjælp. Jeg har simpelthen lært ikke at underkende de følelser, vi bærer med os op i voksenlivet fra barndommen – uanset hvor små eller store de måtte forekomme.

Hvad er din historie?

“Jeg synes, du er meget ubarmhjertig!”, sagde præsten til mig.
Vi var til begravelse i dag. En bekendt valgte at drage videre efter længere tids sygdom, og hun blev begravet i dag. Hun er fra vores forældres generation, og efter begravelsen satte vi os hen og sludrede med et ægtepar, som også er vores gode bekendte. Og ved bordet sidder præsten og hans hustru også. På et tidspunkt sidder vores mandlige bekendt og taler om sygdom og alt det, de ikke længere kan. De kender begge min holdning til livet og egne valg, og tonen er god og drillende, så jeg siger kækt: “Jamen, så må I jo lade være med at vælge alt det sygdom”, hvortil vi griner.

Og så kom det prompte fra præsten: “Jeg synes, du er meget ubarmhjertig!”
Og i kølvandet på det fulgte så en lang lidelseshistorie om cancer og sygdom, både han og hustruen havde været igennem. Da der ikke længere var nok argumentation fra deres egen historie, fulgte en lidelseshistorie om en datter, der havde en dyb depression i en alder af 10 år.

Både min mand og vores bekendte deltog i diskussionen, og langt hen ad vejen var vi alle enige om mange ting. Men da jeg så sagde til præsten: “Cancer er jo ikke noget, der kommer dumpende ned i dig fra himlen!”, svarede han prompte: “Jo! Det er det!”

Jeg blev sgu lidt paf. Ærligt talt. For det første har jeg aldrig mødt nogen, der tænkte sådan. Og hvis de gjorde, så har jeg aldrig hørt dem erkende det.
Men det var så også her, at jeg konstaterede, at jeg ikke var enig og trådte ud af diskussionen, mens de andre fortsatte med at snakke frem og tilbage. Det fik mig til at mærke ind i, hvad det faktisk helt konkret vil sige at stå i og med min sandhed. Så på mange måder var det en super skøn hændelse. Jeg kunne mærke, at jeg ikke på noget tidspunkt vaklede. Og selv da jeg trådte ud af diskussionen, handlede det for mig udelukkende om, at vi alle gerne må have vores tro og mening. Jeg er her ikke for at “overbevise” nogen som helst om min sandhed. Og det føltes inderligt godt.

Sårbarhed og projektioner
Det magiske, der så skete var, at både præsten og hans hustru blev opmærksom på deres egen projektion, da jeg var trådt ud af feltet. Det skete meget fint ved, at de anerkendte, at de med deres udtalelse faktisk selv var meget ubarmhjertige. Og hustruen satte sig efterfølgende hen og snakkede med mig, for ligesom det aldrig var min intention at være ubarmhjertig og ukærlig, var det jo heller ikke deres.

Vi havde her en super fin snak videre, men var ikke enige om de helt grundlæggende ting om, hvordan vi selv skaber vores eget liv – og dermed også helbred. Og det er super fint. Det handler for mig ikke om at blive enige. For mig handler det om at udvide min horisont og blive beriget med andre menneskers oplevelser af, hvordan det er at være menneske i dette liv og denne verden. Det bidrager nemlig i meget høj grad til min egen selvforståelse og til mit arbejde med mennesker.

LivingYourTruth
I dag mærkede jeg virkelig, at jeg mener det, jeg siger. Og selvom jeg står 100% ved det, så ved jeg også godt, at det ikke er sådan for alle. OG at det kan være meget, meget sårbart at høre min holdning, når man selv har gennemgået et livstruende sygdomsforløb. Og her må jeg da ærligt erkende, at jeg er glad for, at de ikke spurgte, om jeg selv havde været ude for en livstruende sygdom. For jeg ville jo have været nødt til at sige: “Nej, for den oplevelse tror jeg ikke, at jeg skal bruge til noget i det her liv – i hvert tilfælde ikke indtil videre.”

Og hvor gerne jeg end står ved min sandhed, så ønsker jeg ikke at missionere eller såre med min sandhed. For mig handler det i højere grad om at stå frem, som den jeg er, og så lade dem, der kan bruge min visdom i deres liv, komme til mig – ikke af frygt, men af inspiration. Men jeg har også tillid til, at var spørgsmålet kommet, så havde de skullet bruge svaret – og så havde jeg selvfølgelig svaret.