Living Your Truth

Jeg er uddannet oplevelsesorienteret psykoterapeut og spirituel mentor – og helt lavpraktisk arbejder jeg som psykoterapeut og familiebehandler, hvor jeg guider voksne til at finde hjem i sig selv og ind i deres egen sandhed om livet.

Min dybe passion i dette liv er at udforske, hvad det vil sige at være menneske, og hvordan vi gennem selvudvikling kan skabe et liv, hvor vi lever i harmoni med os selv og andre.

Jeg elsker at udforske livet som menneske og finde nye spændende lag at arbejde med både i mig selv og i de mennesker, som jeg omgiver mig med. I min optik er det hele energi, og det sjove er at lege med, hvad vi kan manifestere med vores energi, og hvordan vi gør det.

Hvem er jeg?

Jeg hedder Lorena Plæhn.
Jeg er oplevelsesorienteret psykoterapeut og familiebehandler
Jeg er mig, hustru, mor, ekstra-mor, datter, søster, veninde, kollega m.m.

Mig og min forretning

Jeg er selvstændig psykoterapeut og familiebehandler, og så blogger jeg engang imellem og hygger mig med opslag på de sociale medier, når jeg har noget på hjerte.

Mit liv før

Før mit virke som psykoterapeut og familiebehandler arbejdede jeg bl.a. som bogholder, chefsekretær, direktionssekretær, projektleder, administrationschef og med selvstændig bogholder-/administrationsvirksomhed.